Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Helgentilbedelse og Overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helgentilbedelse og Overtro. 291
hklgkntilbedelse og Overtro.
,-
llerede i det andet Aarhundrede begyndte man at vise Martyrerne en sær-
k, egen Ære; de ældste Udtalelser om Helgenerne findes iMeddelelserne
» —; fzf om Polykarps Død. Efterhaanden viste man dem større og større
js Ærefrygt; Kirkefædrene priste dem i høie Toner, og man kyssede og ærede
Martyrernes Vunder og Efterladenskaber samt roste deres mægtige Forbøn. Efterat
Forfølgelsernes Tid var forbi, kom »den lyse Sky af Blodvidner« til at staa i endnu
større Glans, og baade de og andre Hellige, som man troede havde gjort mere godt,
end Gud kan fordre, blev vist en overtroisk Ære Den hedenske Tro paa Helte og
Halvguder levede op igjen i Helgendyrkelsen; det var igrunden Hedenskabet i
en ny Skikkelse Martyrernes Dødsdage holdtes hellig med de yppigste og forarge-
ligste Fester, som det holdt haardt for Kirkens Mænd at faa asskaffet Da Helgenerne
var Asketernes Helte og Heltinder, voksede Bevægelsen, og Kirkefcedre, som de tre
store Kappadocier og Ambrosius, stillede sig i Spidsen for den. Selv i Li-
turgierne, der brugtes ved Gudstjenesten, kom der ind en Begjæring om deres For-
bøn hos Gud. Vistnok skjelnede Kirkelcererne mellem at paakalde og tilbede
Helgenerne; det første havde man Lov til, mente de, men derimod ikke det sidste.
For Menigmand kom dette ud paa et og det samme; han mumlede i sine Bønner
snart til Gud og snart til Helgenerne uden at gjøre nogen Forskjel-
Som allerede anført fik man ind i Kirkeaaret en hel Del Helgendage, der
feiredes med stor Høitidelighed Senere i Oldkirken kom Mariadyrkelsen frem.
Hendes evige Jomfruelighed prises, Ambrosius og Hieronymus lader
Herrens Fødsel foregaa paa overnaturlig Maade, og Augustin spørger: »Om
hun ikke af Guds Naade skulde være bleven fri for al Synd?« Der fremftod en
Sekt som kaldtes Brødkagekvinderne, fordi de paa hedensk Vis ofrede Brødkager
til hende Som en Indsigelse mod Mariadyrkelsen fremkom den nestorianske
Strid, men da Nestorius var overvunden, trængte ogsaa den Anskuelse igjennem,
at Maria var »Gudsmoder«, hun blev herester Dronning for alle Helgener. Fester
feiredes til hendes Ære, hun anraabtes om Forbøn hos Gud og troedes at kunne
skaffe den Bønhørelse, som alvorlig henvendte sig til hende. Ogsaa i Mariadyrkelsen
var der noget hedensk, idet den mindede om den Ære, som man tidligere ydede Ceres
og andre ,,Gudernes Mødre« Tidlig begyndte man ogsaa at seire Englefester,
og fremragende Mænd som Ambrosius opmuntrede til at paakalde dem. Høiest
satte man Erkcengelen Mikael, der især blev tilbedti Klippehuler. St. Mikaels-
kirken i Fjeldet ved Nordsjø i Thelemarken var i den katolske Tid viet til
hans Ære
Et andet Uvæsen var Pilegrimsreiserne, som baade Augustin, Chry-
sostomus, Gregor af Nyssa og flere Kirkefædre forgjæves advarede imod.
De var meget populære og almindelige Store Skarer strømmede til Petri og
Pauli Grave i Rom eller til det hellige Land med de mange minderige Steder
om Jesu Liv og Lidelse. Andre besøgte Katakomberne for at forrette sin Bøn der,
ja endog den Møgdynge i Arabien, hvor man troede, Job havde siddet i Elen-
dighed, blev Gjenstand for Tilbedelse. Man glemte Jesu Ord, at der hverken spørges
om Jerufalem eller Garisim, men derom, at de, som tilbeder Gud, gjør det i
Aand og Sandhed. J nær Forbindelse med Helgentilbedelsen stod ogsaa Relikvie-
dyrkelsen og Billedtjenesten. Den naturlige og vakre Følelse at man satte
Pris paa en kjær Afdøds Efterladenskab, udartede, og man kom snart til at vise de
ubetydeligste, ja ofte nægte Helgenlevninger overtroisk og asgudisk Ære Katakoms
berne blev gjennemsøgte, og Helgenben, Pineredskaber og Klædningsstykker blev be-
tragtede som dyrebare Ting, der eiede en overnaturlig Kraft og beviste denne paa
mange Maader ved de mest selsomme Undere. Pave Da masus udsmykkede Kata-
komberne, omskrev mange af de simple Gravskrifter og gjorde dem høitravende;
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
