Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen - Lidt om det kristelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om det kristelige Liv. 509
Siden af hverandre. Universiteterne var i Begyndelsen Sko lastikens Arnesteder.
Mod Slutningen af Middelalderen indtager dog ved flere as dem Humanisterne
(Side 482) de vigtigste Lærerstole. De theologiske Fakulteters store Betydning for
Læren, ja for hele den kirkelige Udvikling, traadte klart frem i Dagen. Af disse
indtog det, som var i Paris, ubestridelig den ypperste Plads. Efterat de under
den pavelige Splittelse havde gjort sig gjældende som en Autoritet as første
Rang, beholdt de en Anseelse i Kirken, der undertiden endog indjog Paverne Frygt.
Om det end var Undtagelse, naar en Parisertheolog, Johan de Guignecurtius,
paastod, at Kirken kunde aldeles undvære Paven, saa dannede dog de theologiske
Fakulteter i hvert Fald en heldig Modvægt mod dennes anmassende Fordringer.
Universiteternes Betydning fremlyser ogsaa deraf, at senere Reformationen
ud fra et saadant fandt Indgang blandt Folket.
Mod den haarkløvende Skolastik paa Universiteterne optraadte Humanismen
(Side 482) og vakte Jnteressen for den gamle græske og romerske Literaturl
Blandt Grundlæggerne af denne Retning var, som bekjendt, de tre store italienske
Digtere Dante (s 1321), Petrarca (’s1374) og Boccaccio(s—1375). Da
græske Lærde ved Konstantinopels Erobring 1453 flygtede til Vesten, vakte de
en levende Sands for Studiet af det gamle Grækenlands store Digtere og
Filosofer· Af Humanister har særlig Vittorino da Feltre (s 1448) virket
meget for Opdragelsen. Ved sin overlegne og ædle Personlighed formaaede han at
vænne sine Elever fra et blødagtigt Liv og uddanne dem til kundskabsrige og dygtige
Mænd, sunde paa Sjæl og Legeme. Den berømte Reuchlin (—’k 1522) har selv
karakteriseret sin Virksomhed saaledes: »Den hellige Hieronymus ærer jeg som en
Engel, og Nicolaus as Lyra agter jeg høit som Lærer, men Sandheden
tilbeder jeg som en Gud.« Han fremmede Studiet baade af Hebraisk, Græsk
og Latin. Erasmus (s 1536) har baade bidraget til at udvikle Sprogstudiet og
virket for Skolen og Opdragelsen ved Skrifter, hvori der findes mærkelige
Udtalelser as ham, der peger tilbage til ,,Samlivsbrødrene«, hos hvem han
fik sin første Opdragelse, og fremad mod Reformationen· Men ogsaa Humani-
sterne udartede og øvede baade ved sin Foragt for Modersmaalet og sin kolde,
aandløse Forstandighed en fordærvelig Indflydelse paa Skolevæsenet og blev
efterhaanden selv til et nyt Slags Skolastik· »Skulde her ske et virkeligt Frem-
skridt, maatte andre Strenge røres end de, som hidtil havde lydt, og Akkorderne
tone fuldere og dybere; men for at gjøre et Greb af denne Art forslog hverken
græsk Grammatik eller ciceroniansk Latin; der maatte en Mand til, som forstod at
tale menneskelig til Menneskene, til Læg saavel som Lærd. Hvad man foreløbig behøvede,
var ikke videnskabelig Opdragelse, men Samvittighedens Opdragelse, og den
Mand, som forstod at ryste Samvittighed erne, var Martin Luther.«
Lidt om det kristelige Liv-
7 det tiende Aarhundrede tog det religiøse og sædelige Liv et betydeligt
- » spll Opsving. Munkevæsen et reformeredes, og dette øvede sin Indflydelse
· baade paa Paverne, Geistligheden og Lægfolket. Særlig betydningsfuld
.- · blev· Tiggermunkenes Virksomhed ved Prædiken, Sjælesorg og et
ofte lysende Liv. En Række dygtige Paver tog sig med Jver af Kirken og udgav
mange Bestemmelser, der tilsigtede at fremme Gudsfrygt og gode Sæden Kjærlig-
hedslivet tiltog, Herberger, Hospitaler og Fattighuse blev oprettede, og der øvedes
en storartet Virksomhed for at lindre den timelige og aandelige Nød, samtidig som
man viste en Selvfornægtelse og Opofrelse, der maa vække Beundring. J Pave-
dømmets fGladndstid, der varede til Udgangen af det tolvte Aarhundrede,
synes det kristelige Liv ved første Øiekast at staa høiere end selv i Oldkirken·
Der er en gjennemført lovmæssig Orden, og Kirken har en beundringsværdig Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
