Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Protestantismens ydre Kaar til Trediveaarskrigen - Den lutherske Læres Udvikling gjennem indre Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Resormationstiden.
Medens Mænd som Flacius paaviste, hvorledes Reformation ens Tanker hift og
her var udtalt i den gamle og middelalderske Kirke, og vidnede mod Katholi-
cismen, saa tænkte Modstanderne paa at erobre tilbage alt det, som den romerske
Kirke havde tabt ved Reformationen. For Jesuiterne, der ogsaa ansaa Mord og
Oprør som tilladelige Midler for at naa dette Maal, lykkedes tildels denne Gjen-
ervbring, navnlig i de Lande, hvor Protestanterne udgjorde Mindretallet· Paven
og hans Hjælpere slagtede paa mangfoldige Steder Protestanterne ned som Kvæg.
Martyrtiden vendte tilbage, og Blodvidnernes Antal blev stort i mange Lande; men
Forfølgerne var desværre ikke Hedninger, men St. Peters Efterfølger, Paven
og hans tro Tjenere Jesuiterne. At det forøvrigt heller ikke skortede Protestanterne
paa dygtige Talsmænd, fremlyser af det Foregaaende Endnu maa dog nævnes den
betydeligste tyske Skribent i det 16de Aarhundrede, Johan Fischart. Sit ene-
staaende Mesterskab i den satiriske Digtning anvendte han fornemmelig til som ægte
Patriot at vise sit Folk Romernes Rænker. Ligesom hans fortræffelige Digte udtaler
sig om Hugenotternes Undertrykkelse i Frankrige, saaledes var han navnlig en
erklæret Fiende af Jesuiternez mod disse retter han sine bidende Skrifter:
»Jefuiterhatten« og »Den hellige romerske Biesværms Kube.« Han
døde i sin»kraftigste Alder som Amtmand i Forbach Aar 1589.
Den lutherske Lærer Udvikling gjennem indre Kampe
- en evangeliske Kirke har gjort Luthers kristelige Grundtanker til sine i flere
— s symbolske Skrifter. Den augsburgske Troesbekjendelse og Apologien for
l samme, de schmalkaldiske Artikler samt Luthers lille og store Kathekismus
» udtaler hver paa sin Maade den samme hjerteopløftende evangeliske Sandhed
og anviser den kristelige Bevidsthed dens sikre Stilling overfor romerske Vildfarelsen
Men dermed var den evangeliske Læreudvikling blot bragt til en soreløbig Afslutning;
thi ie Stridigheder, som enten førtes inden den lutherske Kirke eller med den
reformerte, ledede til videre Formulering af det lutherske Lærebegreb i den saakaldte
Konkordieformel·
Endnu i Luthers Levetid falder den saakaldte antinomistiske Strid (1537
——1540), der blev fremkaldt af Johan Agricola, Magister ved den evangeliske
Skole i Eisleben. Medens Luther anbesalede Lovens Prædiken for at ryste Sam-
vittigheden og brugte den som et Middel, der banede Veien for Guds forbarmende
Naade, idet den gjorde Synderens Hjerte modtageligt for Evangeliets Trøst, vilde
Agricola aldeles forvise Lovens Tugt til »Naadhuset« og sagde, at man i Kirken
kun skulde høre Prædikenen om Kristi Kors til Vod og Syndserkjendelse. Efterat
han as Luther var bevæget til at kalde tilbage sin Lære i dette Stykke, kom han
efter dennes Død atter frem med sine Paastande. Men nogle af hans Tilhængere
overdrev hans Anskuelser, saa at de ikke vandt synderlig stor Indgang. Nyevange-
lismen i vore Dage er denne gamle Antinomisme i forynget Skikkelse.
Ligeledes havde ogsaa den osiandrifke Strid (154-4«——1-567) allerede taget
sin Begyndelse, medens Luther endnu levede. Det var den høit begavede og fortjente
Niirnbergerprest Andreas Ofianders Mening at trænge dybere ind i Luthers
Opfatning af Retfærdiggjørelsen; men han kom under dette fit Forsøg til at
blande Retfærdiggjørelsen sammen med Helliggjvrelsem idet han lærte,
at det ikke var Kristus for os, men Kristus i os, som gjorde os retfærdige Da
han ved Jnterimet blev fordreven fra Ntirnberg og som Professor i Kønigsberg
tillige stillet i Spidsen for den preussiske Landskirke, fornyede han den tidligere
af Luther dæ1npede Strid; og ligesom han gik frem mod sine Modstandere med
Landsforvisning, saaledes blev efter hans Død i 1552 Svigersønnen, Hofprædikant
F"unch, af det seierrige Modparti henrettet for sin Sammenblanding af religiøse
Spørgsmaal og Politik·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
