Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - Lidt om Kirkelivet i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Kirkelivet i Sverige. 627
bragt til Taushed, og da Kongen døde i 16l—1«, var den svenske Kirke mere luthersk
end nogensinde før. Saa indtraadte en— roligere Tid, da Kirken uddannede sin
indre Forfatning og befcestede den Ordning, som var antagen ved Upsala Møde.
De fremragende Biskoper Johannes Rudbeckius (4s 1646) og Laurentius
Paulinus (s 1646) bidrog særlig hertil. De idelige Angreb paa den svenske
Kirke fremkaldte skarpe religiøse Tvangslove. Tre Svensker, der havde gaaet i
Jesuiternes Skole, blev endog henrettede 1624. Ogsaa mod den ,Judaisme, som
ytrede sig hos Almuen paa flere Steder, optraadte man meget strengt, ja straffede
endog enkelte paa Livet. Biskop Rudbeckius og andre arbeidede for, at Kokikordie-
formelen maatte blive erkjendt som symbolsk Bog. Ved Siden heraf gjorde sig
Johannes Rudbecki115·
gjældende en modsat Retning, der var fordrageligere mod andre kristne Religionspartier
· og søgte at faa istand en Forening med dem. For dette Maal arbeidede den skotske
Prest Duræus, der kom til Sverige 1636; men hans Bestræbelser havde saa liden
Fremgang, at han to Aar senere blev udvist af Landet. Denne hans Skjæbne
afskrækkede ikke den for sin Lærdom og sit milde Tænkesæt udmærkede Biskop
Johannes Matthiæ (1L 1670) til at arbeide for den samme Sag i flere dygtige
Skrifter-. Men baade han og hans Meningsfælle, den lærde, men heftige og urolige
Johan Terserus (1L 1678) blev afsatte. Den strænge Ortodoksi havde fuldstændig
seiret, og gjennem et Kongebrev blev den hele Konkordiebog Aar 1663 tillagt symbolsk
Anseelse. Men under Karl X1. fik ikke alene Symbolismen Herrevælde; han ind-
skrænkede ogsaa Kirkens Ret og Bispernes Magt og styrede selv enevældig baade
over Kirke og Stat. Denne Konges Regjering udmærker sig forøvrigt ved et ivrigt
40’««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
