Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - August Herman Francke og Vaisenhuset i Halle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Herman Francke og Opfostringshuset i Halle 649
fjorten Aar gammel blev han erklæret moden for Universitetet og studerede Theologi
i Erfurt og Kiel. Saa blev han Lærer i Leipzig, hvor han paa Speners
Tid holdt bibelske Forelæsninger med to ligesindede Venner. Skjont Francke elskede
Gudsfrygt, var han dog efter fin egen Oplysning endnu ikke ved Gjenfødelsen bleven
et ægte Guds Barn; thi han havde kun grebet den Hellige Skrift med Forstanden
og Hukommelsen og ikke givet Ordet Rum i fit Hjerte. Da han senere opholdt sig
en Tid i Liineburg, skulde han engang tale over Teksten: ,,Dette er skrevet,
forat J skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og at J, som tro, skal have Livet
i hans Navn« (Joh. 20, 81). Da gik det ham dybt i Sjælen, at han skulde
prædike om den levende Tro, som han selv ikke eiede, og hans Uro steg i den Grad,
at han allerede tænkte at aflyse Prædikenen· Han skriver selv derom: ,,Mit hele
forbigangne Liv stod
for mig, ligesom for
en, der overskuer en
Stad fra et høitTaarn;
jeg kunde ligesom tælle
mine Synder. Snart
græd jeg, snart gik
jeg op og ned i stor
Uro. J denne Hjerte-
angst knælede jeg ned
og bad Gud om Red-
ning fra denne elen-
dige Tilstand. Da
hørte Herren mig-
Jeg blev forsikret i
mit Hjerte om Guds
Naade i Kristus; jeg
kunde ikke blot kalde
ham Gud, men ogsaa
min Fader. Al Sorg
og al Hjertets Uro
var borttagetz jeg var
som overvældet af en
Glædesstrøm, saa at
jeg af fuldt Hjerte
og Mund lovede og
prisede Gud.« Saa
holdt han fin Prædi-
ken og bekjendte med
Glæde, at man j Ilugnst Herman Francke.
Troen paa Kristus
har det evige Liv. Senere drog Francke igjen til Leipzig og fortsatte der sine
bibelske Forelæsninger Ofte besøgte han ogsaa herfra sin Ven Spener i Dres-
den. Da han ved sine Foredrag søgte at fremme en levende Kristendom, blev hans
Virksomhed forbudt. Saa blev han kaldet til Prest i Erfurt. Ogsaa her fik han
snart talrige Fiender, hvem hans Opbyggelsestimer og Maade at optræde paa var
en Torn i Øiet Han maatte derfor forlade Byen. Herren lod ham dog ikke staa
ledig; thi paa Speners Raad kaldte Kurfyrsten af Brandenburg ham til
Professor ved Universitetet i Halle og Prest i den nærliggende Landsby Glaucha
Halle blev nu Samlingsstedet for alle saakaldte Pietister, som istedetfor Bogftavtroen
vilde sætte den levende Kristendom· Det var derfor intet Under, at Byens theologiske
Universitetslærere blev udskregne og miskjendte fra mange Hold Endskjønt Udtrykket
den »1ndre Misfion« først er opstaaet i vort Aarhundrede, saa maa dog Francke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
