Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - Lidt om Pietismen i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Pietismen i Sverige· 659
gjørelse. Han vandt en stedse almindeligere Anerkjendelse som en troesvarm Prædi-
kant og nidkjær, selvopofrende Sjælesorger. »Som Guds Kjærlighed altid lyfte af
hans Ansigt, og han ikke kunde tale om Gud uden Glædestaarer, saaledes lyste
Andagten as hans Aashn, og man følte sig opbygget ved blot at se paa ham.«
I sin Tids Bevægelser griber han stærkt ind, og senere har »Læserne« indtil nu søgt
Næring for sit aandelige Liv af hans Skrifter. Agtet og elsket døde han i 1759
som Prest for Jacobs Forsamling i Stockholm Ogsaa den vældige Bodsprædi-
kant Peter Murbeck led adskillig Forfølgelse af Forefatte og Embedsbrodre. Han
virkede først en Tid i Lunds Stift, hvor han oprettede Skoler for Fattigborn,
derpaa i Stockholm og tilsidst som Prest i Blekinge Her dode han i 1766.
Hans Skrifter er ligesom Tollstadius’s meget udbredte og yndede blandt ,,Læferne.«
Størst blandt de pietistiske Forfattere er dog Hofprcedikanten Anders N ohrborg
(s 1767). Den gamle Orthodoxi
smelter hos ham sammen med
Pietismens Nidkjærhed og Varme
til den skjønneste Forening Hans
Postille er almindelig bekjendt og
skattetz den er ogsaa oversat paa
vort Sprog — Her som altid fulgte
Separatisterne i Bækkelsens Spor
og dannede smaa Samfund. Af
disse mærkes Skevikerne; de
betegnede Kirken som »Babel« og
sorkastede Presteembedet og Sakra-
menterne som unodvendige Me-
dens den tyske Sværmer Conrad
Dippel fra 1726—1728 opholdt
sig i Sverige, vandt han enkelte
Tilhængere Hans Lære, der var
en underlig Sammenblanding af
Sværmeri og Rationalisme, blev
med stor Dhgtighed imødegaaet af
den udmærkede Biskop Anders
Rydelius (s— 1738), bekjendt
for fin Lærdom og Fromhed.
Større Fremgang havde Herrn-
huterne·. Greinnzendorf
selv besøgte Sto ckholm, og under
stor Modstand af. Presterne dan- -
nede der sig Brødreforsamlinger Unders Uohrborg·
baade i Hovedstaden, Karl s- ,
krona, Goteborg og Uddevalla. Flere Herrnhuter blev imidlertid lands-
forviste. Den navnkundigste blandt dem var den begavede og varmhjertede Sogne-
prest for Hedvig Eleonora Forsamling i Stockholm Anders Rutstrom
(s 1772). Den herrnhutiske Opfatning as Kristendommen udbredte sig forøvrigt til
et ikke ringe Antal Prester. Disse virkede iStilhed velsignelsesrigt uden at separere
sig fra Statskirken; efter Pietismens Tilbagegang i Slutningen af denne Periode
var de et Salt, der bevarede mod Tidens Vantro. For Kristendommens Udbredelse
i Lapmarken virkede den nidkjære og fromme Misfionær Per Fjellftrøm, der-
døde som Prest i Lycksele 1764. Arbeidet blev fortsat med Dhgtighed af Per
Høgstrøm. Han døde 1784 som Provst i Skellefteaa; begge har udgivet
Skrifter paa Lappisk, der har virket til stor Velsignelse Af theologiske Skrifter
mærkes det Gezelianske Bibelværk og Sven Bælters Prædikener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
