Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eimen under Udgangstonen:
X Gange 4 giver 40 = Tonen:
X Gange 5 giver 50 = Tonen:
i
X Gange 6 giver 60
— Tonen:
É
Resultatet bliver Intervalfølgen:
Akkorden.
V––
, d e. A-mol-
p
iié T ^ |
5; g1 Ä .-*<5 . - - O- ’""li1 "1 ^ §! ’$
—X*
Andre Harmonier end disse to omtaler Zarlino ikke; heller ikke fik hans
Opfindelse i Øjeblikket nogen Betydning for den praktiske Musik. Man vedblev
her endnu en rum Tid at anse den flerstemmige Sats som en Kombination af
flere samtidigt klingende Melodier; om Intervallernes Samling i Harmonier
eller Akkorder havde man endnu ingen klar Bevidsthed.
Andrea Gabrieli udvikler efter Willaert Dohbeltkoret videre og
imponerer ved en i Forhold til sin Tid paafaldende Udfoldelse af overraskende
Klangvirkninger. Han bliver herigennem paa Musikkens Omraade en af de
interes-santeste Skikkelser, det 16de Aarhundrede har at opvise.
Nøje i hans Fodspor traadte hans Nevø og Elev Giovanni Gabrieli,
Venedigs musikalske Tizian, som Ambros kalder ham i Modsætning til
Pale-strina, hvem han betegner som Roms musikalske Rafael. »Hos Tizian.“ skriver
Ambros, »træder Tegningen tilbage for Kolorittens henrykkende Farvepragt, hos
Rafael træder Koloritten i Baggrunden for Tegningens ideelle Fuldendthed“. Ved
Tegningen maa i Musikken förstaas den kontrapunktiske arkitektoniske
Opbygning af Tonestykket; ved Koloritten förstaas den Kunst at give Musiknummeret
Liv og Farve ved Benyttelsen af dristige harmoniske Overgange og afvekslende
Klangvirkninger. I sine koriske Værker ynder Giovanni Gabrieli saaledes at skabe
Lys og Skygge ved at stille det mørke Mandskor og det lyse Kvindekor
kontrasterende op imod hinanden. I sine . Symphoniae sacrae“ benytter han som
Baggrund endogsaa et Instrumentalorkester, der ikke, saaledes som det ellers
den Gang var Skik, alene tjener til Fordobling eller Forstærkning af
Korsangen, men som allerede optræder selvstændig obligat og
instrumenteret med omhyggelig Hensynstagen til de forskelligartede
Instrumenters særlige Klangfarve. Giovanni Gabrieli kommer derved til at
betegne et Vendepunkt i den musikalske Udvikling. Tonekunsten, der hidtil alene
har været repræsenteret af den polyfone Foi-o/musik. deler sig omtrent fra hans
Tid at regne i to parallele Strømninger, nemlig i Vokal- og /»stn<»ir«tnfmusikken,
og disse fortsætte fra nu af deres Løb uafhængige af hinanden. — Stor
Betydning havde begge de to Gabrieli’er ogsaa som Orgelspillere. (Se 7ende Kap.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
