Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det varede ikke længe, før den italienske Kunst ogsaa fik et
Stade i Rom, og mærkværdigt nok var det igen her en Udlænding
der gav Initiativet. Den allerede i forrige Kapitel omtalte Claude
Goudirnel. der stammede fra den nederlandske Provins
Franche-Comté, stiftede mellem Aarene 1535 og 40 i Pi om en Skole, fra
hvilken der med Tiden skulde udgaa en hel Række italienske
Komponister, ikke mindre betydningsfulde end de, der udgik fra den
venetianske. Et glimrende Sidestykke til det venetianske Trekløver:
Andrea Gabrieli, Giovanni Gabrieli og Giuseppe Zarlino er det
romerske: Animuccia, Palestrina og Nanini, tre Mestre, der alle
havde Goudimel’s Skole at takke for deres Uddannelse.
At Læreren Goudirnel ogsaa var betydelig som Komponist, bevise saavel
hans allerede omtalte firstemmige Bearbejdelser al Clement Marot’s og Theodor
Beza’s Davidssalmer, som en Del Messer og Chansons, der endnu foreligge fra
hans Haand. Goudirnel fik et tragisk Endeligt. Anklaget som Hugenot maatte
han 1572 i Lyon dele Skæbne med de mange ulykkelige Ofre for
Bartholomæus-nattens Rædsler.
Af Goudimel’s tre omtalte berømte Elever besidder som bekendt
Palestrina den højeste Rang.
Giovanni Pierluigi Palestrina hentede sit Efternavn fra sin Fødeby,
Palestrina eller Præneste, der ligger ganske nær ved Rom. Hans egentlige
Navn var Giovanni Pierluigi, og hans Fødsel falder i Aaret 1514. Om
Pale-strina’s Ungdom ved man kun lidt. Det fortælles gerne, at han allerede
som Barn havde en vidunderlig smuk Sangstemme og derfor af sine fattige
Forældre tidlig blev sendt ind til Hovedstaden for at tjene sit Brod ved at
synge for Folks Døre. Det fortælles videre, at Kapelmesteren ved Kirken Santa
Maria Maggiore ved en saadan Lejlighed tilfældigvis fik ham at høre og tog sig
af ham, men hvorvidt alt dette kan antages som historisk korrekt, er
vistnok et stort Spørgsmaal. Sikkert er kun saa meget, at Palestrina omkring
Aaret 1540 blev Elev i Goudimel’s Skole og 1544 begyndte sin selvstændige
musikalske Løbebane som Organist og Kapelmester i sin Fødeby Palestrina.
Herfra maa han sikkert have vundet sig et Navn, ellers var han vel næppe
allerede 1551 bleven kaldet til Rom som Kapelmester ved Peterskirken og som
Syngelærer for det ved samme Kirke fungerende Drengekor. Ikke længe efter tilegnede
Palestrina Pave Julius den 3die sit første trykte Opus, en Bog Messer, og blev
som Anerkendelse derfor straks udnævnt til Sanger i det pavelige Kapel.
Desværre for Palestrina oversaa Paven, i sin Iver for at hædre den dygtige
Musiker, en Lov, der fordrede, at enhver pavelig Sanger ikke alene skulde
have modtaget den præstelige Vielse, men ogsaa skulde være ugift, et
Fejlgreb, der siden for Palestrina fik skæbnesvangre Følger. Julius den 3dies
Efterfølger, Marcellus, var endnu Palestrina’s Velynder og lod ham roligt blive
i sit Embede, saa længe han regerede, men til al Ulykke blev hans
Regeringstid kun kort. Kun i en og tyve Dage sad den milde og elskværdige Pave
Marcellus paa Pavestolen; saa døde han ganske pludseligt og efterfulgtes af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
