Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som et af det 16de Aarhundredes vel ansete
Strygeinstrumenter fremtræder den fra Violen nedstammende Grossgeige (se
Fig. 69 og smign. dermed Fig. 66), der, ligesom alle andre
Instrumenter i denne Periode, forefindes i fire Størrelser: som Diskant-,
Alt-, Tenor- og Basinstrument. Fra den gaar det rask fremad til
den moderne Violinform, som allerede tydeligt ses forberedt i en
Violone, o: en stor Viole, der findes afbildet paa Titelbladet til
Hans Judenkunig’s Lutbog 1523 (se Fig. 70). Som tilendebragt
viser Udviklingen sig omsider paa de Billeder, der følge med
Præ-torius: „Syntagma musieum “ 1620.
Fig. 68. Kleingeige.
(Virdung: „Musica getutscht“, Basel 1511).
Fig. 69. Grossgeige
(sammesteds).
Prætorius inddeler Violininstrumenterne i to Klasser. Til den
ene hører Viol di Gamba’erne eller Knæviolinerne (af gamba, o: Ben,
fordi Instrumentet paa Violoncelvis blev holdt mellem Knæene); den
anden omfatter de saakaldte Armvioliner eller Viol di iraccio’erne
(af braceio, o: Arm, fordi de holdtes i Armen).
Viol di Gamba ’erne havde 5—7 Strenge og forefandtes i fem
forskellige Størrelser, nemlig som Diskant-, Alt-, Tenor-, Bas- og
Kontrabas-Gambe. Af Form lignede Gamba’en vor Violoncel en Del
(se Fig. 71), men den var mere langstrakt. Hos Prætorius findes
Gamba’ens Hals endnu inddelt med „Baand“. Da senere Baandene
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
