- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
341

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Giuseppe Ottavio Pitoni (f. 1657, d. 1743), Leo’s og
Du-rante’s Lærer, en fortrinlig Kontrapunktist og Kirkekomponist.
Pa-lestrina’s Biograf Baini skildrer ham som en Mand med en utrolig
Energi og en imponerende Arbejdskraft. Han forvaltede i Rom
paa én Gang fire Kapelmesterembeder og overkom ikke desto
mindre alene for Vatikanets Hovedkirke at komponere hele Officium
ecdesiasticurn med Messer og Vespere for alle Aarets Dage og
Fester. I musikalske Spørgsmaal gjaldt hans Dom som den eneste
afgørende baade i Italien og i Udlandet. Pitoni næst stod

Bernardo Pasquini (f. 1637, d. 1700), der foruden at være
en af Italiens mest fremragende Orgelspillere var en grundig
Pale-strinakender 1) og tillige var højt anset som Lærer. Af hans Skole
fremgik forudenFrancescoDurante (seovf.), DomenicoScarlatti’sLærer:
Francesco Gasparini (f. 1650 eller 60, d. 1727), Komponist
af en stor Mængde Kirkemusik, flere Operaer og Oratorier, endelig
ogsaa af en i sin Tid meget efterspurgt Lærebog om
Generalbasspil, betitlet: „L’Armonico pratico al cimbalo". Som en værdig
Arvtager af Palestrina fremtræder endelig endnu

Tomaso Baj (1650—1714), hvis Miserere vandt Verdensry
og lige op til Nutiden regelmæssig hvert Aar er bleven opført paa
Langfredag i det sikstinske Kapel, afvekslende med Allegri’s ældre
Værk over samme Tekst.

Venedig, der paa Operaens Omraade nu saa sig overfløjet af
Neapel, bevarede ikke desto mindre til Stadighed sit Navn som
en af Italiens første Musikstæder. Venedigs Konservatorier stode
endog fuldkomment paa Højde med Neapels. Undervisningen
hvilede her ligesom der i de bedste Hænder, og Lærerne satte sig det
til Hovedopgave at bibringe Eleverne en solid klassisk Smag.
Denne Stræben begunstigedes i høj Grad af de ydre Forhold.
Monteverdi’s og Cavalli’s glansfulde Operaperiode var umiddelbart
bleven afløst af en Tidsperiode, i hvilken Kirkemusikken havde
det første Ord. Venedigs skabende Musikere kunde fra det 17de
til det 18de Aarhundrede som Kirkekomponister fuldkomment
maale sig med Roms. Navnlig gælder dette om Antonio Lotti
og Antonio Caldara2). *)

*) Adskillige Aar af sit Liv anvendte han alene paa at bringe Palestrina’s
Værker i Partitur.

’) En højt anset venetiansk Komponist var ogsaa Lotti’s, Caldara’s og
Gaspa-rini’s Lærer Giovanni Legrenzi, f. i Clusone ved Bergairio i Aaret 1625;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free