Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
netop det, som først og fremmest virkede tiltrækkende for et Talent
af Bach’s Natur og Afstamning, nemlig en fuldendt Orgelkunst.
Dennes Hovedrepræsentant var for Tiden Johann AdamReinken,
der var Organist ved Katharinekirken og hørte til den nordtyske
virtuose Orgelkunsts Spidser. For skjult i en Krog af Kirken at
kunne lytte til den store Mesters Improvisationer, foretog den unge
Musiker tidt og ofte Fodture fra Luneburg til Hamborg, og nær
havde han dér kunnet støde sammen med Handel, der 1703 fra
Halle søgte til samme Maal. Bach’s Ophold i Luneburg endte
imidlertid netop med det nævnte Aar. Just paa det Tidspunkt,
da Handel kom til Hamborg, forlod Bach igen Nordtyskland og
rejste tilbage til Thuringen. De to fremtidige Musikkoryfæer gik
altsaa denne Gang Glip af at gøre hinandens Bekendtskab, og det
senere vil vise, at de heller ikke siden nogen Sinde traf hinanden
personlig.
Som Maal for sine Fodture fra Luneburg satte Bach ogsaa
hyppigt Celle, den By, der senere for Danmark har faaet en særlig
Interesse, fordi den danske Dronning Caroline Mathilde endte sine
Dage dér som Statsfange. I Celle fandtes den Gang den liineburgske
Hertugs Hof, hvortil der knyttede sig et fortrinligt Musikkapel, som
i Hovedsagen var sammensat af franske Instrumentister. Bach fik
altsaa dér ogsaa et Indblik i den franske Kompositionspraksis, som
ved denne Tid begyndte at skaffe sig Anseelse i Tyskland og dér især
gjorde Lully’s Navn berømt.
Bach var, som det ses, i Luneburg allerede helt og holdent
henvist til sin egen Hjælp. Han lærte ved at se og høre, hvordan
andre bar sig ad, og den Form, under hvilken Kunsten tiltalte ham
mest, blev igen Orgelmusikken, det Felt, der med saa stort Held
allerede var bleven dyrket af hans Slægt hjemme i Thuringen. De
allerførste Kompositioner, man kan paavise fra Bach’s Haand, er tre
smaa Koralfugaer for Orgel, der efter Spitta’s Formening allerede
datere sig fra Eisenacherperioden, da Bach altsaa ikke endnu var
ti Aar gammel. Spitta indbilder sig i dem at se Onkelen, den
ældre Johann Christoph’s Paavirkning. I kronologisk Orden følger
efter dem en lille Fuga i e-mol, der ligesom hine endnu gør Indtryk
af at være et Ungdomsarbejde og derfor muligvis er bleven til i
Ohrdruff. Fra Liineburgertiden kan man ikke med Bestemthed
paavise nogen Orgelkomposition, men en Samling Fugaer fra 1704
viser i det mindste, at Bach i Luneburg ikke forgæves har søgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
