Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kundskab hos sine Forgængere og ældre samtidige paa
Orgelmusikkens Omraade.
Opholdet i Luneburg blev altsaa i enhver Henseende den unge
Musiker til Gavn. Det maatte jo for en ung Mand i Bach’s Stilling
prises som et særligt Held, at han trods sine Pligter mod Skolen i
disse tre Aar endnu havde rigelig Tid til at arbejde videre paa sin
egen Udvikling. Ikke engang Violinen havde han behøvet at lægge
paa Hylden; det var tværtimod i sin Egenskab af dygtig Violinist,
at han i Aaret 1703 modtog en Kaldelse til Weimar som Hofmusikus
og dermed igen blev ført tilbage til sin Hjemstavn Thtiringen.
I Weimar blev Bach dog kun kort. Inden et Aar var omme,
tog han imod en ny Ansættelse; han blev Organist i Arnstadt.
Arnstadt var som bekendt et afHovedsamlingsstederne forden
Bach’ske Slægt. Sebastian Bach’s Grandonkel, Heinrich Bach,
havde dér henlevet halvtredsindstyve Aar af sit Liv og var først
død for tretten Aar siden. Der var kun faa i Byen som ikke endnu
mindedes den gamle Mand. der trods sine mange Sorger1) altid
havde bevaret sin Sindsligevægt og af Karakter var saa elskværdig,
„at ingen i Byen havde andet end godt at sige om ham“2).
Da Heinrich Bach’s unge Slægtning, Johann Sebastian, en Dag
fra Weimar besøgte Arnstadt og dér tog Anledning til at prøve
det prægtige store Orgel, som nylig paa Byens Bekostning var
blevet anskaffet til den ny Kirke, fik Arnstädterne, der var stærkt
imponerede af den unge Musikers Præstationer, straks Lyst til at
vinde denne ny Stjerne af Slægten til den endnu ubesatte
Organistplads. Man bød Bach Stillingen, og han betænkte sig ikke
paa at tage imod den. Det ny Orgel og den ikke ubetydelige
Gage var Lokkemidler, der nok kunde friste en attenaarig Yngling,
men det, som fristede Bach endnu mere, var den rigelige Tid, der
igen i Arnstadt tilstodes ham til Selvarbejde. Selve Organistembedet
lagde kun Beslag paa hans Tid et Par Timer om Ugen og for
øvrigt paalaa der ham ikke andre Pligter end regelmæssigt at
afholde Korøvelser med et mindre Drengekor; det var alt.
I de fire Aar, Bach tilbragte i Arnstadt, opstod som Besultater
af rastløst Arbejde derfor ogsaa en Bække Kompositioner3), der,
*) Heinrich Bach overlevede baade sin Hustru og de fleste af sine Børn og
var paa sine gamle Dage blind
2) Olearius: „Ligprædiken over Heinrich Bach".
s) En Paaskekantate, to Capriccio’er (den ene efter Mønster af
Kuh-nau’s Programsonater, Biblische Historien, se 16de Kapitel) og en Sonate
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
