Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Gambaspiller maaske endnu personlig ved de Lørdagskoncerter,
han som Universitetsprofessor i sit Hjem satte i Gang ti] Glæde for
de Studerende.
Om Musikopførelsernes Art i det Holberg’ske Hjem forlyder der
intet nærmere, heller ikke véd man, om de har været tilgængelige
for udenforstaaende; hvis dette har været Tilfældet, var de i det
mindste paa ingen Maade de eneste og heller ikke de første
Koncerter, der fandt Sted i København.
Allerede 1727 bekendtgør en dansk Avis Afholdelsen af
ugentlige Onsdagskoncerter i Stadt Hamborg i Skindergade „mod betalt
Entré”. Disse Koncerter, der synes at have været satte i Scene af
Udlændinge, stod, som det lader, dog endnu ene i deres Tid.
Først omkring 1740 begynder Koncertvæsenet her at spille en
mere fremtrædende Rolle. Man hører i det nævnte Aar om hele
to Koncertforetagender, der sættes i Gang her i Byen. I et Par
Vintre trives disse to Koncerter jævnsides, men 1743 sætter
Italieneren Leonhard Pescatori med sine Koncerter de indenlandske
Koncerter saaledes i Skygge, at de rimeligvis igen vilde være gaaede
ind. hvis ikke „nogle Velyndere af god Gout i Musiken” havde taget
sig af dem. Med Oprettelsen af det musikalske Societet traadte
det danske Koncert væsen i Aaret 1744 ind i et nyt og højere
Stadium.
De Folk, der i disse Aar satte saa megen Kraft ind paa at
fremme Københavnernes Interesse for god Musik, maa atter søges i
Holberg’s Nærhed. De begejstrede Ledere af denne Bevægelse var
netop to af Holberg’s nære Venner og Bekendte; den ene var
Cand. jur. Joh. Erasmus Iversen, senere Kantor ved vor Frue
latinske Skole, der baade udmærkede sig som Sanger, som
Koncertdirigent, som Komponist og som Musiklærer, den anden var den
kongelige danske Kapelmester Johann Adolf Scheibe, en Mand,
der indtager en Særstilling i Danmarks Musikhistorie, og derfor
fortjener at omtales nærmere.
Johann Adolf Scheibe var kommet hertil fra Tyskland og havde indtil
den Tid, da Christian den sjette i Aaret 1740 kaldte ham til Danmark, haft en
tornefuld Kunstnerbane. Skønt han var født med musikalske Anlæg, var det fra
først af et Tilfælde, der førte ham ind paa Musikervejen. Faderen, der var
dygtig Orgelbygger og levede i Leipzig, havde oprindelig haft andre Hensigter
med ham. Han havde tænkt sig, at Johann Adolf skulde studere Jura. En
uventet Tilbagegang i den gamle Scheihe’s Formuesomstændigheder tvang ham
imidlertid til at forandre sine Planer. Sønnen, der allerede var indskrevet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
