- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
634

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun 1742 allerede igen trak sig tilbage, antoges i hendes Sted Keiser’s
Efterfølger i det hamborgske Domkantorat, Joh. Gottfr.
Riem-schneider, en aldeles fortrinlig Sanger, der i sin Tid havde sunget
under Håndel’s Ledelse i London.

I Henseende til Teateropførelser blev Christian den
sjettes Regeringstid, som bekendt, en fuldkommen stille Periode.
For det danske Skuespil havde denne Konge aldrig næret Sympati;
men selv det udenlandske Musikskuespil, der dog i tidligere Dage
havde opfyldt ham og været ham til megen Glæde baade under
hans Besøg i Hamborg og siden i København, var landsforvist fra
det Øjeblik, da Christian den sjette kom til Kongemagten. Kongens
Interesse for Operaen mødte nemlig en ubetinget Modstand hos Præsterne,
hvem han satte til Dommere over alle sine Foretagender, og som paa
hans Forespørgsel om, hvorvidt Skuespillet var tilladeligt, svarede
med at erklære det for en Djævelens Opfindelse, der i moralsk
Retning kun var Menneskeheden til Skade. Præsterne vidste, med
hvilke Vaaben Kongen bedst kunde slaas, og endte derfor deres
skriftlige Erklæring med den virkningsfulde Trudsel, at den endnu
havde den allerstørste Skyld, der havde Magten til at forbyde og
fraraade „allen den Gräuel", og dog ikke gjorde det.

Musikken havde imidlertid nu saa mange Venner i Hovedstaden,
at Præsternes Forbud mod alle Slags Skuespil og dermed ogsaa mod
Operaen, kun lukkede det musikelskende København én Dør, for paa
Stedet at aabne det en anden. I Operaens Sted traadte nu de
første offentlige Koncerter.

Først under Christian den sjette bliver der i København Tale
om et virkeligt Musikliv, og Midtpunktet for dette Musikliv bliver
Koncerterne. Mangelen paa Fagmusikere nødte nemlig
Koncertentreprenørerne til i Hovedsagen at hjælpe sig med Dilettanter,
en Omstændighed, der i høj Grad virkede til at udvikle og fremme
Musikplejen i Hovedstadens private Kredse. Hovedmassen af den
musicerende Ungdom i København var den Gang Studenterne, hvad
der rimeligvis havde sin Aarsag i, at Latinskbierne her hjemme
endnu i en forholdsvis sen Tid lod Musikken gaa Side om Side
med de andre Skolefag og særlig lagde Vægt paa Instrument
almusikkens Pleje. Et Hovedsamlingssted for den musikalske
akademiske Ungdom i København var i forrige Aarhundrede Ludvig
Holberg’s Hjem. Holberg havde i sine Studenterdage selv plejet
Musikken med stor Iver og medvirkede som flittig Fløjte-, Violin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free