Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
større Virkefelt, et mere forstaaende Publikum. Den ringe Deltagelse,
Wienerne havde vist overfor „Paris ed Helena8, lod ham frygte, at
de med deres væsentlig italienske Smag hurtig skulde tabe Interessen
for hans Musik, medens han i Paris haabede at finde Tilhørere, der fra
Corneilles og Racines Tragedier var fortrolige med den rene tragiske
Stil, og som gennem Lullys og Rameaus, ja selv Grétrys Operaer var
vænnede til at betragte Operaen som et „Drame lyrique8, altsaa til
(som Franskmændene gør det endnu den Dag idag) først og fremmest
at se paa den som dramatisk Værk — og i anden Linie som
musikalsk Frembringelse. Gluck havde derhos saa at sige forberedt sin
Fremtræden paa den franske Scene ved sine i høj Grad
anerkendende Udtalelser om Nationalkomponisten Lully, Udtalelser, der
offentliggjordes i Paris og som har Interesse som et personligt
kunstnerisk Vidnesbyrd: „Gluck fortalte os, at han havde studeret
Lullys Partiturer ivrigt, og at dette Studium havde været en
Lys-straale for ham .... han havde i dem fundet Operaens egentlige
Elementer, hvilke kun behøvede at udvikles og fuldkommengøres.
Ifald han engang blev kaldet til at arbejde for den franske Opera,
haabede han paa Grundlag af Lullys Principper og med Bibeholdelse
af den franske Syngemaade at kalde til Live den sande tragedie
lyrique. “
Da de vigtigste Afsnit af „Ifigenia8 altsaa var færdige, skrev
du Roullet et langt Brev til en af Direktørerne ved den store Opera,
d’Auvergne, i hvilket han med meget stærke Ord — og i en
Smule reklamerende Tone — lovpriser Gluck og hans Værk, ja
endog vover en Yttring som denne: „.... at en saa berømt
Udlænding som Ridder v. Gluck gør sig den Umage at beskæftige sig
med vort Sprog og tage det i Beskyttelse mod vore egne
Forfatteres bagvaskende Beskyldninger8, Ord, der paa engang kunde
saare den franske Nationalfølelse og ramme selve den store Rousseau,
men som sagtens brugtes af Beregning, da Académie de musique
jo ikke stod godt med Jean Jacques. D’Auvergne indtog
imidlertid den mærkelige Holdning ikke at svare paa Brevet, men in
extenso at indrykke det i Mercure de France. Der gik Maaneder
hen uden Resultat, og Gluck besluttede da selv at skrive. Hans
kloge Brev indeholder dels de foran citerede Udtalelser om Calzabigi
og hans Delagtighed i Operareformen, dels en klar Udvikling af
Glucks Idéer, endelig en velturneret Kompliment til Rousseau og i
Forbindelse dermed de karakteristiske Ord om hans „Sjæls Yndlings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
