Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lige fra Ouverturen1), der for første Gang i Operaens Historie giver
et helt Billed af forskellige Skikkelser eller vekslende Stemninger fra
selve Dramaet, til det sidste mærkelige dithyrambiske Kor, er alt,
hvad der angaar Operaens Hovedindhold: Ifigenias Ofring gengivet
med storslaaet Genialitet, med energisk Villen og klar Bevidsthed i
stort som i smaat. Ved Siden deraf
findes svagere Partier, Indrømmelser
til den hidtil herskende Bokoko-Smag:
en hel Del Dansemusik og de
traditionelle fade Kærlighedsscener mellem
Achilles og Ifigenia. I disse Afsnit
staar Gluck langtfra saa højt, som
der hvor han har koncentreret sin
Kraft paa Hovedsagen; men meget
af dette (navnlig af Dansemusiken)
er ogsaa faldet bort i den Bearbejdelse
af Opei’aen, som Bich. Wagner
paa fortræffelig Maade har foretaget,
og som har givet den den Skikkelse, i
hvilken „Ifigenia" nu træder os imøde
fra Scenen, og i hvilken den, som
nævnt, endnu kan gribe og
interessere. Som bekendt er det ogsaa
Rich. Wagner, der har Fortjænesten
af at have formet den stilfulde
og harmoniske Afslutning paa
Operaen, der nu overalt benyttes paa
Operascenerne. Artemis’ Aabenbaring
Og Ifigenias Ophøjelse til Gudindens Fig. 7 Marie Antoinettes Harpe.
Præstinde er en stor Vinding fremfor
den oprindelige Slutning, i hvilken Kalchas, der i Operaens
Begyndelse har forkyndt, at Ifigenia maa falde som Offer, nu efter en ny
guddommelig Indskydelse melder, at Gudinden, der har erkendt
den gocle Vilje, renoncerer paa Offeret.
’) Ouverturen leder som bekendt lige ind i Operaens første Scene. Til
Koncertbrug er den imidlertid forsynet med en — ikke helt stilfuld — Slutning,
der ifølge Marx skyldes en berlinsk Hofraad Schmidt, ikke som det
almindelig tros Mozart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
