Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haydns Operaer.
95
er saa godt som forsvunden, bortset fra nogle af hans Kvartetter"
— "saaledes skriver Jahn 1).
Var end Haydns største Interesse og Arbejdskraft i disse Aar
helliget Instrumentalmusiken, saa blev dog andre Felter ikke helt
udyrkede. Paa et enkelt, Operaens, arbejdede han endog med en
ikke ringe Iver og med en Tiltro til sine Evner, der synes at have
været større end det Resultat, han naaede.
I Esterhazy havde Fyrst Nikolaus indrettet en rummelig
Operasal. To Gange om Ugen opførtes Operaer, mest komiske, og
Udførelsen var saa omhyggelig, at Maria Theresia erklærede, at naar
hun vilde se god Opera, tog hun til Esterhazy. Ved Siden af
Operaerne gaves Marionetforestillinger, der ofte var Parodier paa
heroiske Operaer, og som i denne Egenskab faldt i den humoristisk
anlagte Haydns Smag. Til dette Marionettheater skrev Haydn
Musik, og til Operascenen leverede han fra Tid til anden mindre
Arbejder, mest i den komiske Genre. Kun et Par Gange forsøgte
han sig i den alvorligere Opera, den ene Gang (1777) paa
Opfordring af Hoffet i Wien — den saaledes komponerede Opera
La vera constanza kom dog paa Grund af Chikanerier ikke til
Opførelse — den anden Gang, da han 1783 skrev Musik til Armida,
vistnok Haydns sidste Opera.
I sin Operamusik — saa lidt som i sin Kirkemusik fra disse
Aar — evnede Haydn ikke at skabe noget selvstændigt eller at
frigøre sig for Traditionerne fra den herskende italienske Musik. Han
indrømmer ogsaa senere selv, at i „den nyere Epoke", hvormed
sigtes til Glucks Reform og Mozarts Optræden, vilde hans Operaer
ikke kunne opføres med Held. Men, som antydet foran, Haydn
havde dog en hemmelig Tro paa, at der var gaaet en
Operakomponist tabt i ham. Og navnlig har han gentagende udtalt, at
hvis hans Skæbne havde været ham saa god, at han var kommet
til Italien, vilde hans Regavelse i denne Retning nok have udfoldet
sig. Mon Haydn dog ikke har taget fejl af sig selv? I hele hans
Kunstnernaturel er der kun lidet, der peger mod det dramatiske,
og hvis han trængte til at lære og paavirkes af italiensk
Operamusik, saa havde der været Lejlighed nok i hele hans Opvækst og
et Stykke ind i hans Manddom i de Aar, den italienske Musik
beherskede Wiens Operascene. *)
*) „Beethoven und die Ausgabe seiner Werke" i „Aufsatze".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
