- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
127

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bachs underfulde, dybe Kunst end dette Eksempel paa det 18.
Aar-hundredes Kirkemusik. — Der er i Haydns Oratorier vel nogen
Tilslutning til Händel, f. Eks. i de store Korsatser, men dog langt
mindre end man skulde have ventet, aldenstund hans Ophold i og
Indtryk fra England med dets Handelsdyrkelse jo gav ham Impulser
til Oratoriekomposition. Nærmere staar vel Haydn særlig i „Skabelsen"
saadan italieniseret og operamæssig holdt Kirkemusik som Grauns, og
dennes i sin Tid berømte „Jesu Tod“ o. lign. bestaar af Arier og
kombinerede Numre (Duetter og Terzetter), der ofte har et theateragtigt
og for vor Opfattelse lidet kirkeligt Præg. Men Haydns Stil er dog
en hel anden. Han er ædlere og naturligere end sine Forgængere,
han skyer alt pralende og bravourmæssigt og søger tværtimod, selv
hvor han, som i „Skabelsen", staar overfor verdenskabende
Begivenheder, at drage det jævne og idylliske frem. Al hines Bombast og
Talske Følsomhed er fjærn fra Haydns inderlige og barnlige Gemyt.

Haydn anvendte i „Skabelsen" det Mesterskab i
Instrumentationskunst. han havde erhvervet sig, til geniale Tone-Skildringer af den
tarvelige Teksts Scener og Ord. Skabelsen begynder med en
Vor-stellung des Chaos, i hvilken Instrumenterne paa en prægtig Maade
illustrerer de ejendommelige og aandrige musikalske Idéer, og senere
hen, rundt om i Oratoriet, bruges Orkestret paa denne „skildrende"
Maade. Ogsaa i denne Henseende er Haydn en Foregangsmand
og endnu mere er han det i sit nok saa skønne sidste store Værk,
i „Aarstiderne".

Forunderligt at dette store Værk, der rummer saa megen Ynde,
Friskhed, Livsglæde og indtagende Nydelsestrang overfor Naturen,
er skrevet af en Olding! Der er ganske vist mattere, mere
forældede Partier deri, men store Dele deraf har holdt sig uberørt
til vore Dage. I „Aarstiderne" tager den skildrende Musik helt
Overhaand, her „skildres" Vinterstormé7*~Föraarets Blomsterduft,
Insekternes Svirren, Lammets Spring og Fiskens Svømmen o. s. v. —
alt ganske vist paa en udvortes Maade, der ofte afvæbner ved sin
Naivetet. Men selve dette, musikalsk at skildre navnlig
Naturfænomener, er en Idé, Haydn vel ikke er Fader til, men som
han i alt Fald har gennemført med større Omhu og Kærlighed end
nogen Komponist før ham.

Stoffet til „Aarstiderne" er taget lige for Haanden, fra det daglige
Liv paa Landet. At gengive dette musikalsk i ganske jævne og
almenforstaaelige Toner er en Tanke, der selvfølgelig ikke staar kultur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free