Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Mand, der stod saa langt under ham og som bejlede til et andet
og langt tarveligere Publikum, end det Mozart hidtil havde
henvendt sig til. Men man maa erindre Mozarts Godmodighed, hans
Trofasthed overfor gamle Venner og ikke mindst hans fortvivlede
Pengeforhold. Maaske var der her nogen Udsigt til at forbedre dem,
han havde lovet Konstanze at gøre alt; og han gik ind paa Forslaget
med de Ord: „Hvis vi har malheur, saa kan jeg ikke gøre for det,
jeg har aldrig før skrevet en Trylleopera”. Da han først kom
i Gang med Arbejdet, skulde dette dog afvinde ham en særlig
Interesse.
Arbejdet paa Tryllefløjten blev imidlertid ikke bragt til Ende
uden Afbrydelser. En Dag i Juli Maaned, da Partituret var saa
vidt fremme, at Prøverne skulde til at begynde, traadte uventet og
umeldt en høj, mager, ensfarvet graat klædt Mand ind i hans Stue
og overrakte ham med en alvorsfuld Mine et forseglet Brev uden
Underskrift, der indeholdt en Forespørgsel, om han vilde komponere
et Bequiem til En, der af tvingende Grunde maatte fortie sit Navn,
og i saa Fald mod hvor stor en Betaling og inden hvilken Frist.
Paa Mozart gjorde dette Besøg et stærkt Indtryk. Hans Nerver var
saa ophidsede, hans Sjæleliv saa højt spændt, at det usædvanlige
i Bestillingen stod for ham som noget overnaturligt gaadefuldt.
Eftertidens Forskninger har løst denne Gaade, og Løsningen er den
platte, næsten komiske, at en Grev Walsegg, der var musikalsk
og en Beskytter af Tonekunstnere, men en forfængelig Nar, vilde
hellige sin afdøde Hustru en Sjælemesse, som han vilde give det
Udseende af, at han selv havde komponeret. Det var ikke første Gang
Greven havde benyttet denne Fremgangsmaade, men herom vidste
Mozart intet, erfarede hellerikke noget derom inden sin Død. —
Efter at have forhandlet med Konstanze, paatog Mozart sig Arbejdet,
kun vilde han ikke love det færdig til nogen bestemt Termin. Det
mystiske Bud indfandt sig paany, betalte Honoraret og lovede et
Tillæg, naar Arbejdet afleveredes. Rent bortset fra de pirrende
Omstændigheder, under hvilke Requiemet var bestilt, fik Mozart,
efter at Beslutningen var taget, en stigende Interesse for dette
Arbejde. Han erklærede, at han havde Lyst til „med al Flid at
udarbejde et Værk, som Venner og Fjender skulde studere efter
hans Død“. Tanken om en nærforestaaende Død var nu herskende
hos Mozart og han udtalte senex-e, at det var for sig selv, han
komponerede Requiemet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
