Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han øjensynlig, saaledes m. H. t. Tekstbehandling og Melodiens
Tilpasning til Ordene, har arbejdet med særlig Forkærlighed. I
Virkelighed er Das Veilchen ogsaa Mozarts bedste Sang. Men ret beset er
ej heller den komponeret i egentlig LiedslM. Den dramatiske Side
af Mozarts Natur har været fremherskende ved Behandlingen; han
har delt Digtet ud i Situationer, som har formet sig til selvstændige
Billeder for hans Fantasi. Den strofiske Sang havde ikke saaledes
aabenbaret sin Betydning for Mozart, at han mente indenfor dens
Rammer, der æsthetisk havde passet bedst til Digtet, at kunne
udtømme alt hvad han musikalsk havde paa Hjærtet1).
Der var imidlertid nu ved Slutningen af Aarhundredet. kommet
Fart i den tyske Lyrik. Herders Kamp for Nationaldigtning havde
fremkaldt Bestræbelser for paany at vække Interesse for
Folkesangene, Burger havde med Begejstring sluttet sig til denne Tanke
og selv med kraftig Begavelse digtet Ballader, Romancer og mindre,
lyriske Digtninge, i hvilke en folkelig Tone ansloges og et mere
sundt og oprindeligt Syn paa Livet, navnlig ogsaa paa
Kærlighedsforholdet, kom til Orde, end man kendte det enten fra Klopstocks
himmelske Sværmeri eller fra mindre Aanders tamme sirlige eller
vittig-anstødelige Poemer og Epigrammer. Hainbundets Medlemmer
skrev deres naturlige, let folkelige Digte, og som Kronen for denne
Udvikling kom Goethes Lyrik, der bundende i Folketonen og
udformet i en sjælden Kunstnerpersonlighed, svang sig højt op over,
hvad man hidtil havde kendt af lyrisk Digtning.
Det blev ikke — som man kunde have ventet — Goethes største
musikalske Samtidige Beethoven, der kom til at iklæde denne ny
Lyrik Melodiernes Klædebon. Vistnok stod Beethoven ikke som
Mozart og Haydn fjærn fra Goethes Digtning, tværtimod, den greb
stærkt ind i hans Sjæleliv og inspirerede ham endog direkte til en
saa prægtig Komposition som ÆtjrøoMGMusiken. Men uagtet
Beethoven ogsaa gav sig ikast med Goethes lyriske Digte, fandt han dog
ikke heller det rette Udtryk for dem.
Sagen var, at han, den instrumentale Mester fremfor alle, som
vi har set, ikke i lige Grad besad Evne for Vokal-Musik, eller i alt
Fald ikke helligede denne en saadan Opmærksomhed, at han fik *)
*) Schneider kalder det af Mozart tilføjede Refrain: Das Veilchen etc. en
æsthetisk Voldsgerning — et lovlig stærkt Udtryk, om end man maa
indrømme, at denne Slutning er en mindre passende Fremhæven af Digtets
sentimentale Side og en uheldig, „beregnet” Appel til Tilhørernes Deltagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
