Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangel paa skabende Musikere af Betydning, og hvad der vejer
endnu mere, paa virkelig national-engelsk Musik. Siden Pur cel s
Dage har England ikke frembragt en eneste stor Musiker, og vil man
søge noget særlig „engelsk" hos en af vore Dages mest yndede og
begavede Komponister som Sulli van, da bliver der næppe andet
at finde end hist og her noget vist barokt kantet i Melodien og en
glansbilledagtig Sødladenhed i Udtrykket, der endog kan virke lidt
triviel for Ikke-Englændere. Gennemtrængt af nogen ejendommelig
og kraftig engelsk Aand er denne Musik ikke, og moderne engelske
Komponister har hidtil nærmest indskrænket sig til at udnytte, hvad
de lærte i fremmed Skole (mest i den tyske).
Kun faa af Englands Komponister er da trængt udenfor
Hjemlandet; men forøvrig synes der i de senere Aar at røre sig en noget
livligere Bevægelse i den engelske Produktion, og mulig kan
England se en Genfødelse af dets Tonekunst imøde. Men til denne
Dag har Englænderne dog væsentlig ernæret sig af Kontinentets Kunst
paa deres glimrende Operascener (italienske, franske og tyske
Førsterangskræfter) og i deres Koncertsale (Joachim-Kvartetten, Hans
Richter, Fru Neruda-Hallé og m. fl.).
En Ejendommelighed ved engelsk Musik var dog, ialfald til de seneste Tider,
dens Dyrken af a cappella-Sangen, navnlig af muntre og humoristiske Giees og
Catches — allerede i det 18. Aarhundrede fandtes Glee-Clubs, og hjemlige Musikere
som Arne og Arnold skrev slige giees. Disse og andre Komponister skrev ogsaa
Sangspil. men formaaede ikke at frigøre Operaen for den altbeherskende
Italia-nisme. Selv det ret frodige Talent, som Irlænderen William Balfe (1808—70)
besad, lod sig villigt bøje ind under den italienske Opdragelse, der blev det til
Del. Balfes Operaer var imidlertid Englændernes Yndlinge og en enkelt af dem:
The bohemian giri naaede ud baade til Tyskland, Frankrig og Italien. Nærmest
i Italiens Tegn, men rigtignok noget paavirket af Webers Opera er Julius
Be-nedict, der er født i Stuttgart 1S04 men naturaliseret Englænder, og som levede
mere end Halvdelen af sit Liv i London, hvor han døde 1885. Benedict
komponerede Operaer først i Italien til italiensk Tekst senere i London til engelsk —
derhos Kantater til de store Musikfester og nogle Symfonier. Ogsaa han nød
stor Anseelse hos det engelske Publikum. — Her skal endnu nævnes Henry R.
Bishop (1786—1855), der skrev en Del Operaer og Sangspil og hvem Melodien
til Home, sweet Home skyldes, (den findes i Operaen Clari), endvidere den over
hele Jordkloden kunstrejsende Vincent Wallace (1814—65) og den som
Komponist og navnlig som Dirigent ansete Mich. Costa (1810—84). Talentfuldere
end de nævnte og en Tidlang meget skattet var William Sterndale Bennet
(1816—75), med hvem den inodernere tyske Indflydelse holder sit afgørende Indtog i
engelsk Musikliv. Bennet gjorde Mendelssohns Bekendtskab i London 1833, da han
spillede en af dennes Klaver-Koncerter, og studerede derefter i flere Aar i Leipzig
under Mendelssohn, i hvis Aand og Manér han ganske gik op. Ikke-Englændere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
