- Project Runeberg -  Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 /
10

(1905) [MARC] Author: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen - Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa den enkelte Menneskesjæls ufortabelige Værd og Vælde. Men
denne Overbevisning fremtræder aldrig hos ham som en ligefrem
Forkyndelse af en Sandhed. Han lader den udfolde sig i Dramaets
mangetydige, dialektiske Form. IBSEN har da heller aldrig villet
gjælde for andet end Kunstner. Det centrale hos ham er det
artistiske Temperament, Kunstnerens Ironi, Kunstnerens Skepsis,
Kunstnerens Gudeglæde over Tilværelsens uophørlig skiftende
Skuespil. Denne alene blandt Mennesker har det i sin Magt, at se en
Verden opstaa og gaa under med hver Dag, som kommer og
svinder.

Denne artistisk beskuende Livsopfatning har IBSEN tilfælles
med det 19de Aarhundredes store Individualister[1]. De, for hvem
den enkelte Menneskesjæl er den sande, levende Virkelighed, vil
ikke saa let falde paa at optræde som Verdensforbedrere. De
har sin Tro paa, at det frie, selvegne, selvherlige Individ dog
trods alt er sterkere end Samfund og Mængder og Menigheder.
Alene Personligheden er uforkrænkelig. Alene den skaber evige
Værdier.

Og ingen Forkyndelse trænges mere i vor Tid end den, som
hævder Menneskets og det menneskeliges Værd paa Trods af alt
det Væsen, som optræder i Flertal. Livets Fornyelse er bundet til
Fremkomsten af frie, høitstræbende Individer. Den Lære har i
HENRIK IBSEN havt en af sine store Profeter.

Hvor er det ikke betegnende, at de nye Fortællinger, som
BJØRNSTJERNE BJØRNSON udgav i 1892—93 ogsaa bragte et helt
Opvæld af hans Ungdoms Lyrik. Sangene i "Én Dag" viste, at den
endnu var en sprudlende Kilde. De staar nu for os som en
Bebudelse om den Menneskefølelsens ungdomssterke Blomstring,
som skulde udfolde sig i de dybe og inderlige Digtninger "Over
Ævne", andet Stykke og "Paul Lange og Tora Parsberg".

To Aar efter Fortællingerne fulgte Lyset, en
Universitetskantate. Det er Tankelyrik i Udviklingslærens Aand. En


[1] Hvor oprindelig den rent æstetiske Livsbetragning er hos Ibsen, kan man overbevise sig
om ved at gjennemlæse det Udvalg af hans Ungdomsarbeider, som er optaget i 10. Bind
af hans samlede Verker: "Kjæmpehøien" og "Olaf Liljekrans" (med bibliografiske
Oplysninger af Halvdan Koht); Artikler, Taler og Digte (i Udvalg og med Anmærkninger af
Carl Nærup). Kbh. 1902.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 5 23:55:29 2017 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilnolih2/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free