Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lovsang til Videnskabens og Fremskridtsidéernes Pris, formet i enkle,
sterke, malende Ord. Ingen brusende Hymne, fuld af dunkle og
mægtige Syner som WERGELANDS "Vord Lys!"; men en klar og
plastisk Skildring af Menneskehedens lange Strid for at løsrive sig
fra sin primitive, mørke Gudstro, og af dens sikre Vækst op mod
Forstaaelsen af Naturen som det ukrænkelige Lov- og Ordensrige.
I det store Dobbeltdrama "Over Ævne" er Grundstemningen
og Tankegangen den samme. Det er gjennemglødet af Digterens
Tro paa Lysets Magt. Og Lyset, det er Sandheden, Arbeidet, den
frygtløse, ustanselig fremskridende Forskning. Første Stykkes
inderlige, lidenskabsfyldte Familiedrama rummer i sin tragiske
Udgang et voldsomt Angreb paa selve det centrale i al Religion:
Længselen bort fra Jordlivet, Evighedsdrømmene, Mirakeltroen.
For Digteren staar de historiske Religioners Lære om Verdens
Tilblivelse som rent barnslige Fantasier fra Menneskehedens tidligste
Opvaagnen til bevidst Liv. Han føler, at fra dem har al Mystik, al
Irrationalisme sit Udspring. Dette dunkle og hemmelighedsfulde
fornemmer han som et Pust fra henfarne mørke Tider. Det betyder,
at en personlig Vilje naarsomhelst kan gjennembryde Naturens
strenge Orden. Underets Mulighed forfærder harn som noget
umenneskeligt, rædselsvækkende. Som Rakel siger: "Miraklet er
ingen velsignelse; det er en forfærdelse... Det dræber os
tilsist". SØREN KIERKEGAARD taler etsteds om, at Underet i græsk
Forstand er "det Abnorme, det Forknyttede, det Ufuldkomne. Vi
derimod er christeligt vante til at anse Underet for det
Overordentlige, der er høiere end Normen, end det Almene... Derfor
maatte Christendommen blive Græker en Daarskab." I disse
Ord er udtrykt hele Grundtanken i "Over Ævne". For BJØRNSON
er Miraklet noget sygeligt, uhyggeligt, misfosteragtigt.
Miraklerne er paa det sjælelige Omraade Udslag af en lignende
forfeilet og ulykkebringende Naturens Frembringelsesdrift, som
Vanskabningerne er det i den organiske Verden. De er noget
rent patologisk; et Vidnesbyrd om syge Nerver og abnormt
Sjæleliv.
I første Del af "Over Ævne" har Digteren vist os, hvorledes
Efterfølgelsen af de christelige Idealer fører til et Liv udover
Virkelighedens Grænser. Christendommen løfter Tingene af sine Hængsler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
