Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Dorothea Engelbretsdatter - Bibliografi - Petter Dass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortjener Laurbær-greene» og slutter med følgende haarreisende
aandrighed:
«Hun Dorothea er: det er Guds egen Gave,
Just paa et Englebret: hvad kand mand bedre have?»
Senere udkom der en hel del bogtrykkeroplag, yderst
mangelfulde baade fra tekstens og udstyrets side; og selv i vore dage
har bogspekulanter og boghøkere fundet det fordelagtigt at
optrykke slige udgaver. Det viser, at DOROTHEA ENGELBRETSDATTER
— trods alt, hvad der fra literært synspunkt kan indvendes mod
hendes frembringelser — er bleven et slags norsk folkedigterinde,
der har anslaaet strenge, som efter to hundredaars kulturudvikling
ikke har ophørt at give gjenklang. Om dette er et glædeligt eller
sørgeligt tegn, derom faar hver opgjøre sin mening efter sine
forudsætninger. —
Rimbreve og andre leilighedsvers af hende er trykt i
forskjellige samlinger, saaledes i SCHØNAU’S «Lærde Fruentimmer»,
«Samlinger af danske Vers», «Historisk Tidsskrift» o. s. v. —
— De udførligste skildringer af DOROTHEA ENGELBRETSDATTER’s
liv og forfattervirksomhed vil man finde i andet bind af biskop
SKAAR’S «Norsk Salmehistorie», i første bind af L. DIETRICHSON’S
«Den norske Poesis Historie» og i NORDAHL ROLFSEN’S «Norske
Digtere».
Petter Dass.
Det første portræt af en virkelig digter, som en norsk
literaturhistoriker har at tegne, er portrættet af DOROTHEA
ENGELBRETSDATTER’S samtidige, nordlandspræsten, «digteren fra Alstadhaug»
Petter Dass. Det er den første norske sangfugl, der slaar sine
triller af fuldt bryst, og trillerne klinger den dag i dag saa friske
og naturlige, at intet for poesi modtageligt øre kan lade være at
lytte til dem med glæde. Efter at have vandret gjennem alt det
tørre ørkensand er det, som man kommer til et frisk opsprudlende
kildevæld, naar man kommer til PETTER DASS’S digtning. —
— Ligesom THOMAS KINGO nedstammede PETTER DASS fra
skotske forfædre. Hans fader PETER DON DASS (DUNDAS) var en til
Bergen indvandret skotte, der senere bosatte sig i Helgeland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
