Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel - Wessels senere forfattervirksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 46^
Bliver du lidt flau derved;
Men har du en sulten Mave,
Og ei anden Mad kan have,
Gaaer den tørre Jyde ned.
Skiebnen bød mig først Johan,
Nu mig giver Mads til Mand.»
— Og hvad der gjælder om indholdets forhold til stilen,
gjælder ogsaa om det sprog, hvori personernes veltalenhed fremtræder.
Ligesaa elegant som deres stilistiske form er, ligesaa lavtliggende er
deres sprogform, hvori den simpleste dagligtales ord og vendinger
stadig kommer dumpende. Stilen er heltens, men ordene er
haand-værkssvendens.
I regelen overlever en parodi ikke de værker, den gjør nar af.
Som oftest dør den længe før. Kortest lever selvfølgelig de
parodier, der er udsprungne af en ældre skoles mangel paa evne til at
forstaa og vurdere en ny livskraftig literaturretning. Den tyske
boghandler NICOLAI’S «Werthers glæder» afgiver et slaaende eksempel.
Men selv parodier, der i den sunde sans’s og den gode smags navn
latterliggjør manér og affektation hos en enkelt forfatter eller inden
en enkelt forfatterskole, selv disse sunde og berettigede parodier
fører ikke noget langt liv. BJØRNSON’S bondenoveller læses af alle,
men hvem kjender nu en eneste af de parodier paa deres sagastil, som
vittighedsbladene bragte i sekstiaarene ? Og dog var enkelte af dem
baade morsomme og byggede paa sunde literære principper.
«Kierlig-hed uden Strømper» danner i denne henseende en mærkelig
undtagelse: Ingen læser længere «Zarine» eller «Tronfølgen i Sidon»,
og af hundrede nordmænd eller danske, der morer sig over
«Kierlig-hed uden Strømper», har ikke to havt en fransk tragedie i haanden.
Alligevel virker stykket endnu den dag idag lige komisk.
Saalænge der er opstyltethed og unatur til i verden, vil man have
forudsætninger for at nyde disse latterlige modsigelser mellem vilje og
evne, indhold og form, stil og sprog, og der foreligger ingen grund
til at tro, at disse forudsætninger saa snart skal tabes.
I WESSEL’s forfatterliv er der ingen stigning; han hører til de
literære personligheder, der begynder med at gjøre sin største
gjerning. Sjelden og ligesom lejlighedsvis optræder han i literaturen
30 — 111. norsk literaturhistorie.
Wessels
senere [-forfatter-virksomhed.-]
{+forfatter-
virksomhed.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
