Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Peter Harboe Frimann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Femte tidsrum 1750—1814.
Siig, hvo dit Bryst saa glat og steilt har jevnet,
At Ravnen selv ei Rifter fandt deri,
Som klynkende saa tit dig fløi forbi,
Og ingen Pynt til Hviilested fandt levnet?
Med hvasse Kløer den hugger i dit Bryst,
De fæste ei; og vred den flyer tilbage
Lavt til den Fod, hvor Ynglen og dens Mage
Gienkalde den med hæs, uafbrudt Røst.
Her Luftens Flod sig Æther-reen udgyder,
For giftig Damp af Jordens Huler frie.
Her oversees den himmel vante Skye,
Som uldenfarvet lavt i Luften flyder.
Hos dig, Horneel! jeg troer mig Himlen nær;
Nu Dagens Lys med Aften-Skumring strider
Og Maanen frem paa Himlens Hvelving glider,
Jeg trefold stor dens blanke Klode ser.
Mildskinnende den lyser over Jorden,
Som Natten taus til Hvile dysser ind,
Mens en aarvaagen Styrmand ved den Skin
Fremstævner langsom fra det høie Norden,
Hvor Solen tit i Havets Skiød ei gaar.
Det trinde Seil, som hist Hig Pilen iler,
For Øiet her, som Klippen, stadig hviler,
Skiønt det indsvundne Seil knap Synet naaer.»
Til dette digts tilblivelse knytter der sig ifølge RAHBEK’S
beretning i «Minerva» en eiendommelig omstændighed. Det er skrevet
for den samme pris som «St. Synnivas Kloster», og forklaringen til,
at han skrev to digte, skal være følgende: Den fraværende ældre
broder CLAUS havde indsendt gjennem PETER et digt «Horneelen»,
som imidlertid denne paa en eller anden maade forlagde. For nu
at erstatte tabet skrev og indleverede PETER sit ovenfor omtalte
arbeide under sin broders navn. Senere gjenfandtes det oprindelige
digt, der fik prisen. CLAUS FRIMANN kom saaledes til at staa som
forfatter af begge. Historien forekommer temmelig tvilsom og
indeholder neppe den virkelige forklaring. Hvorom alting er, staar P.
H. FRIMANN’S navn ikke paa titelbladet til hans digt, skjønt hans
forfatterskab ikke længe kunde forblive hemmeligt.
Den almindelige opfatning har længst underkjendt den dom,
som Selskabet fældte over de to Horneler, og ingen vil kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
