Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I «Morgenbladet» rykkede Wergeland øieblikkelig ud mod
Oehlenschläger, først med en artikel om digtet «Krogkleven»
i «Norgesreisen», siden med en udførlig kritik af Oehlenschläger’s
tre sidste arbeider («Carl den Store», «Tordenskjold»,
«Norgesreisen»). Her faar «Danomanerne» fuld besked om, hvad deres
afgud er for en person. Der tales om Oehlenschläger’s «til
Idiotisme eller en Art Vanvid gaaende Indbildskhed», om «det
Umaadelige i Professor Oehlenschläger’s Arrogance», om «Svagheder, som
man vilde undskylde, om de ikke fremtraadte med Pral og
Anmasselse» o. s. v. Specielt gaar det ud over «Norgesreisen»: «Gud
frie os! Oehlenschläger’s af ham og andre forgudede Navn staar
paa disse Smørerier, som vi have gjennemlæst med en Medynk,
som den Arrogans, der helt igjennem parrer sig med Usselheden,
ikke fortjener!» «Ingen praktiserede hidtil heldigere og dristigere
end Oehlenschläger Knigges tvetydige: «man er, hvad man gjør
sig selv til». Ingen misgreb sig mere i dette ulykkelige, men
formodentlig sidste Forsøg derpaa.» Dette var «de sletteste Vers,
nogen Literatur endnu skjæmmedes med.» Efter læsningen var
selv hans beundrere tilmode «som den, der faar en Bøtte Vand
over Hovedet eller et uventet Slag paa Munden» o. s. v.
Men selv om denne sidste paastand for en del var sand, saa
blev dog Oehlenschläger’s norske tilhængere ikke desto mindre
rasende over det skarpe angreb. Man antog, at det var Nicolai
Wergeland, som havde skrevet det, og til ham rettedes da svarene,
som dog ikke desto mindre igrunden gik ud over Henrik. I digtet
«Min Henriks Muse», der angav sig som «et Tillæg til Critiken over
Oehlenschläger», gjentages den af Welhaven fremsatte paastand,
at Wergeland’s uvilje mod det danske skrev sig fra misundelse
og frygt for kritik. Digtet, der er noksaa morsomt, blev tillagt
Welhaven, og han skal endog i den anledning være bleven
overfaldt af en flok Wergeland’sindede studenter; men i virkeligheden
var det den 21aarige theologiske student Jørgen Ingebrektssøn
Moe, som her havde slaaet et slag for «Haakon Jarls» beundrede
digter.
Ligesaa omstridt som Spørgsmaalet Oehlenschläger paa denne
tid var, ligesaa omstridt var ogsaa det norske brændpunkt for
Oehlenschläger-beundringen, Johan Dahl’s boglade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
