Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Tredie tidsrum 1845 —1857.
Kvinden paa emigrantskibets ruf, der ikke kan tilfredsstille sit
barns hunger, bliver for WELHAVEN et billed paa
«den gamle Moder
Europa, der hvisker tyst,
at snart vil Livets Floder
standse i hendes Bryst.»
Dette og omtrent et dusin andre digte, hvoriblandt det bekjendte
«Republikanerne», skriver sig fra en reise, som WELHAVEN i vaaren
1836 foretog til Frankrig og Tyskland. Over Havre drog han til
Paris, og efter et ophold der besøgte han Rhinegnen og vendte
hjem over Hamburg. Det poetiske udbytte af denne reise indtager
en fremtrædende plads i hans første digtsamling.
e For hjemmets natur har han endnu ikke faaet det blik, der
senere udmærker hans digtning. Endnu er naturen ikke andet end
et speil for hans stemning eller et udgangspunkt for hans
betragtninger. Der gives undtagelser, f. eks. det prægtige «Bergens Stift»;
men de er ikke mange. Heller ikke er der noget særligt norsk
ved de landskabelige stemninger, han dvæler ved. Han kan male
løvfald og vaarbrud, straalende sommersol og stjerneblank
vinterhimmel, uden at billedet faar noget specielt hjemligt præg.
:ii Hertil bidrager ikke mindst hans sprog, der ikke benævner
norske naturforeteelser med norske navne. Et havskjær heder
endnu en klippebanke i havet; maaltrosten benævnes stadig væk
droslen; man støder ret som det er paa udtryk som «Fjeldets
Brink», «Fyrrelunde» o. s. v. Mythologiske billeder anvendes endnu
i flæng, uanseet om de er nordiske eller fremmede. Jetter og
titaner er benævnelser, der afløser hinanden i samme vers; snart
tales der om alfer, nøk og havfrue, snart om zefyrer, dryader og
nymfer; huldren dukker frem ved et par leiligheder, men er dog
endnu ikke bleven sikrere herskerinde paa sit Omraade, end at hun
maa vige pladsen for «Graneskovens Fé» o. s. v.
Danismerne blev WELHAVEN aldrig kvit. «Brinker» og «Fyrrer»
forekommer gjennem hele hans digtning, og den danske drossel
vedblev at fløite i de WELHAVEN’ske granskove, selv efterat disse
skoves geografiske beliggenhed indenfor Norges grænser var bleven
«Reisedigte».
Den norske
natur.
<
Sprog og stil
i Welhavens
digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
