Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerde tidsrum 1857—1869.
de ogsaa paa Norges selvstændighed i alle dele. De havde større
Sympathi for bondeoppositionen end for embedsstyret, omendskjøndt
de med sine radikale europæiske ideer ikke kunde slutte sig til det
gamle bondeparti i et og alt.
Paa VINJE havde samværet med disse mænd den indflydelse,
at det udviklede og fæstnede hans politiske meninger.
UELAND-havde tidligere ikke uden grund beskyldt ham for politisk løsned
og spottet over, at han skiftede meninger flere gange dm dagen.
Nu blev han støere. «Fraa 1866 av er der difyr mykje meir
Meining i «Dølens» Politik enn fyrr,» heder det i den før citerede
biografi. «Naar han vilde prøva åa gaa sine gamle Vegjer, so leidde
dei han inn paa Landsvegen att, og daa var han aldri sein til åa
segja, at han havde faret galet. Men mange fann, at han ikkje var
so morosam lenger, daa han vart mindre ironisk eller altfor lite
dølsk, og sa, at han var eit Tutarhorn for andre sine Meiningar.
J Døle-Ringens Møte samled han Mat til «Dølen» og vart soleis ein
Tolk for det, som rørde seg hjaa dei beste i Samtidi, — sovidt
var han eit Tutarhorn; men han skreiv aldri anna, enn det, som
han hadde gjort til sin verkelege personlege Eigedom, og han
formad altid det, han skreiv, etter sitt sermerkte Syn.»
*• En fast gjenstand for VINJE’S angreb i de senere aar var
regjeringen, den regjering, som havde givet ham en plads i et af
sine kontorer. VINJE synes , ikke at have havt spor af anelse om,
at hans kritik blev betragtet med mishag paa høiere steder. Han
skal endog, efter hvad der fortælles, have tænkt at søge et
soren-skriverembede i Finmarken og nærede de bedste forhaabninger om
at faa det; men inden han endnu havde meldt sig til embedet, fik
han andet at vide. I slutningen af februar 1868 besluttede
regjeringen at give ham afsked fra justitsdepartementet, idet den fandt,
at hans skarpe angreb paa regjeringen ikke var forenelige med
hans stilling som departementsfunktionær. Saaledes Var VINJE
atter sat paa den bare bakke. Det gjorde ham bitter og yderligere
polemisk, og fra nu af betragtede han sig som en martyr for sin
overbevisning. Og denne følelse aftog ikke, da endel
Storthingsmænd i 1869 forgjæves fremsatte forslag om, at der skulde
bevilges VINJE forfatterløn. Med en kneben majoritet besluttede
Storthinget, at forslaget ikke skulde behandles som en sag af
Afsked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
