- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
558

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

d 58 Fjerde tidsrum 1857 —1869.

dybere sider af folkelivet. Det bedste, han kunde give, var
skildringen af Storeguts liv som gjæter, en skildring, der har hentet
sin poesi fra VINJE’S egne barndomsoplevelser hjemme i
fædrenebygden. Der er kraft i versene og dybde i tankerne; en sjelden
gang antager det hele en intens lyrisk form, som for eksempel i det
mageløse lille afsnit, der bærer overskriften «Det syng fyr
Storegut», og hvis væsentlige indhold er det berømte erotiske digt,
noget af det fineste og blødeste, VINJE har skrevet:

«Den Dag kjem aldri, at eg deg gløymer;
for um eg søver, eg um deg drøymer.
Um Nott og Dag er du like nær;
og best eg ser deg, naar myrkt det er.

Du leikar kringum meg, der eg vankar.
Eg høyrer deg, naar mitt Hjarta bankar.
Du stødt meg fylgjer paa Ferdi mi,
som Skuggen gjeng etter Soli si.

Naar nokon kjem og i Klinka rykkjer,
d’er du, som kjem inn tel meg, eg tykkjer:
Eg sprett f raa Stolen og vil meg te,
men snart eg sig atter ende ned.

Naar Vinden lint uti Lauvet ruslar,
eg trur d’er du, som gjeng der og tuslarl
naar sumt der burte eg ser seg snu,
eg kvekk og trur, det maa vera du.

I kvar, som gjeng og som rid og køyrer,
d’er du, eg ser; deg i alt eg høyrer :
I Song og Fløyte- og Fele-Laat,
men endaa mest i min eigen Graat. >

Men ved siden af er der her som altid hos VINJE en stærk tendens
til at moralisere og filosofere; der er digte i «Storegut», hvor denne
tendens kommer frem paa en maade, der er ligefrem pudsig. Han
forteller ganske jævnt om Storegut og hans oplevelser, og saa
slutter han hver strofe med et slags omkvæd, nyt for hver strofe,
men altid moraliserende, altid en sentens, der søger at samle
indholdet af de foregaaende linjer i en sententiøs form. Her et par
vers til prøve:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free