Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Fjerde tidsrum 1857—1869.
For at skaffe de nationale bestræbelser paa literaturens og
kunstens Omraade et slags foreningspunkt indbød HENRIK IBSEN i
1859 til dannelsen af en forening, der skulde modarbeide alt det
fremmede og oparbeide alt det hjemlige. Den anden indbyder var
BJØRNSON. Den 22de novbr. 1859 blev foreningen stiftet og antog
det fra forrige aarhundredes dansk-norske literaturhistorie berømte
navn «Det norske selskab». Programmet laa allerede i navnet; men
det hele blev ikke stort mere end et program. En plan om at
foranstalte en række mønsterforestillinger af norske kunstnere strandede
paa Kristiania theaters nægtelse af at udlaane scenen til saadant
brug. Senere blev selskabet nærmest et politiserende selskab, og
IBSEN trak sig tilbage med en dyb mistillid til alt, som heder
foreninger. Det er den eneste gang i sit liv, han har været med paa
at stifte en forening. «Selbst ist der Mann» har været hans
valgsprog baade før og senere.
Havde «Hærmændene paa Helgeland» vakt kamp af nationale
hensyn, saa kom der til at staa et endnu voldsommere slag om
hans næste dramatiske arbeide, «Kjærlighedens komedie». Det
var et arbeide, som IBSEN havde anvendt lang tid og megen flid
paa, og som han sendte ud i verden med store forventninger. Ved
stykkets første fremkomst blev disse forventninger grundig
tilintet-gjorte; først senere tider har givet arbeidet og dets forfatter fuld
opreisning.
Allerede i 1859 begyndte IBSEN at omgaaes med planen til at
skrive en nutidskomedie. Han opdagede saa meget brugbart stof
rundt omkring sig, at han følte trang til at give sig i kast med det.
Men i hvilken form skulde disse komiske indtryk og iagttagelser
støbes? Det var et Spørgsmaal, hvis endelige besvarelse kostede
IBSEN lang tid. Saa legende, let og naturlig som formen i
«Kjærlighedens komedie» nu falder, var det slet ikke den, der i det første
øieblik stod som den naturligste for IBSEN. Der ligger baade et
djervt tiltag og et resigneret tilbagetog bag de glimrende vers, som
har bidt sig saa fast i den nulevende generations hukommelse, at de
fleste af os kan dem udenad. Hvis IBSEN havde gjennemført sin
oprindelige plan til sin egen tilfredshed, var disse vers slet ikke
bleven skrevne. Oprindelig var IBSEN allerede dengang af den
mening, at prosaen var nutidskomediens rette form; i overensstem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
