Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 681
Svanhild i «Kjærlighedens komedie», Margaretha i «Kongsetnnerne»,
Agnes i «Brand», Solveig i «Per Gynt» — hvem har ikke læst sig
varm og glad, naar disse kvinder lagde hele sin sjæls smeltende
rigdom for dagen! Man var i sin tid saa vant til at finde disse
poesiens kvindelige guldkorn i en ny bog af HENRIK IBSEN, at man
næsten følte sig skuffet, da der i «Kejser og Galilæer» ikke fandtes
mere af dern end den skjønne, men dog saa skitsemæssig antydede
Makrina.
I «Et dukkehjem» forherliger han ikke længer kvindens
fromhed og offervillighed paa samme maade som før; han beundrer
fremdeles disse kvindelige egenskaber i modsætning til mandens
egoisme; men han ser paa samme tid i dem en fare for
personligheden. Thi ogsaa kvinden skal være en personlighed, et
selvstændigt menneske, ikke bare sin mands hustru og sine børns moder.
Er hun ikke mere, saa bliver aldrig samlivet et virkeligt ægteskab;
manden bliver for meget og hustruen for lidet. De smaa søde
lærkefugle, der flagrer omkring i hjemmene og gjør alt for at
behage sine herrer, kan være søde nok; men de fører dog ikke en
menneskeværdig tilværelse, og derfor gaar saa mange af dem
tilgrunde i Smaalighed, i forstillelse, i koketteri.
Hehner er en fortræffelig ægtemand, maalt med den gjængse
maalestok; han er forelsket i sin hustru endnu efter otte aars
ægteskab; han er korrektheden selv i alle sine forhold, og dog er han
en slet ægtemand; thi han tænker i grunden kun paa sig selv. Han
har aldrig elsket sin hustru, bare fundet det morsomt at være
forelsket i hende, og hun har fundet sig i at leve paa denne maade,
fordi hun ikke har anelse om, at det kunde være anderledes. Da
saa den store, alvorlige opgjørstime kommer, lader IBSEN hende
endelig opdage den forfærdelige sandhed, at hun i otte aar har
levet sammen med en fremmed mand, og han lader hende (med sin
vanlige ubønhørlige konsekvense) forlade hjemmet for paa egen
haand at søge at blive et virkeligt menneske og ikke bare advokat
Helmers lille ekorn og sanglærke. «Et dukkehjem» var ikke nogen
festtale for kvinden; det var en flammende oprørstale til kvinderne,
og som saadan blev den forstaaet. Som bekjendt vakte stykket en
kolossal opsigt i alle de tre nordiske lande. I løbet af et
fjerding-aar udkom ikke mindre end tre store oplag, og der blev skrevet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
