Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 721
fallit» dets charme, den fine nænsomme følelse for hjemmet, den
kan ikke overføres til et for franskmænd forstaaeligt sprog. —
— I forhold til «De unges forbund» repræsenterer forsaavidt
«En fallit» indførelsen af et nyt element i literaturen, som det
tilhører en anden genre inden nutidsdramaet. «De unges forbund»
var et udpræget lystspil; «En fallit» tilhører derimod den genre,
som de æsthetiske theoretikere har givet navnet det borgerlige
drama. Ved stykkets fremkomst mindede en af Kristiania-kritikerne
om KOTZEBUE, og manden havde forsaavidt ret, som genren var
beslægtet; der var bare den ikke uvæsentlige forskjel, at «En fallit»
var skrevet af en digter, «Menschenhass und Reue» og alle de
andre Kotzebue-iader derimod ikke. Som bekjendt kom «De unges
forbund» til at staa alene i hele periodens produktion. Det var
det eneste lystspil, den frembragte, og er endnu den dag i dag det
eneste virkelige lystspil i den norske literatur. Det blev det
borgerlige drama, som dominerede inden periodens rige dramatiske literatur.
IBSEN slog ind paa genren med «Samfundets støtter» og har senere
dyrket den med den for hans naturel eiendommelige stærke tendens
mod det tragiske; BJØRNSON har ogsaa dyrket den i alle sine senere
dramatiske arbeider med undtagelse af «Geografi og kjærlighed»,
der staar midt mellem lystspillet og farcen; men BJØRNSON har
ifølge hele sit væsen benyttet formen paa en lettere og lysere
maade. Der har vei været tragiske konflikter og tragiske udgange
ogsaa i hans arbeider — f. eks. i «Kongen», i «Over ævne*; men
i regelen har det humoristiske element spillet en fremtrædende rolle
ved siden af det alvorlige, dog ingensinde i saa høi grad som* i
«En fallit», der udmærker sig ved et større fond af humor end
noget andet dramatisk værk i den norske literatur. Ogsaa her har
man en afgrundene til, at «En fallit» ikke har fundet anklang i
Frankrig ; thi humor er et ægte germanisk begreb; franskmændene har ikke
engang et ord, der kan betegne det. «Vi mangler ordet, fordi vi
mangler tingen,» siger TAINE etsteds i sin engelske literaturhistorie.
— Men netop disse egenskaber, der gjør «En fallit» umulig
for et fransk publikum, har betinget stykkets lykke baade i de
nordiske lande og i Tyskland. Baade Kristiania theater og det kgl.
theater i Kjøbenhavn, der begge havde forkastet «Redaktøren»,
ilede med at antage og opføre «En fallit», og det viste sig, at de
46 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
