Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770
Femte tidsrum 1869—1890.
alt det praktiske og greie i Lie-slægtens anlæg blev trængt
tilbage.
Om sine guttedage der nordpaa har JONAS LIE ved flere
leilig-heder fortalt. Han dvæler med særlig forkjærlighed ved sine rige
friluftsoplevelser. Udenfor skoletiden gik hele dagen «som i en sus
af morro». Der var saa mangfoldige ting at glo paa, saa mange
vidunderlige eventyr og sagn og fortællinger at høre paa, saa megen
leg og morro at deltage i, at
der aldrig blev tid til at lære
de kjedelige lekser ordentlig.
Ja, for lekserne var kjedelige,
endog kjedeligere end prygl
og slette karakterer.
Faderen, det juridiske lys med
sin glimrende eksamen,
moderen med sin mangesidige
dannelse og sin store
kundskabstørst, havde ingen grund
til at glæde sig over
sandheden af den bekjendte
sætning, at æblet ikke falder
langt fra stammen, naar de
iagttog sin kjære søns
boglige fremgang. Hvis man
skal nævne et
menneskebarn, der har været den
mest diametrale modsætning
af et skolelys, saa maa det
blive JONAS LIE efter hans
egen yderst fornøielige
skilling — f Lidt fra Gutteaarene» — at dømme.* Saalænge han gik
i «abe-skolen», tog han det hele med uforstyrreligt flegma.
Skoleveien var ikke længer, end at den kunde tilbagelægges paa ti
minutter; alligevel brugte han et par timer til den, Skjøndt
han gik hjemmefra i betids. Ulykken var, at han «havde det
Jonas Lie’s forældre.
*) «Illustreret tidende for børn», II, side 259—64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
