Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Kielland. $59
bare kunde faa støtte af kapitalen, den ækle kapital, der i de fleste
tilfælde havde begaaet den fadaise at slutte sig til høirepartiets
mænd og lade venstre i stikken.
KIELLAND har seet paa disse forskjellige tidsfænomener med
en vis bidsk lattermildhed. Han pisker og spotter, saa det svier;
stort indhold er der ikke bag disse figurer; han nøier sig med at
opløse deres tomhed under deres vilde jagt efter Bettys formentlige
million, og saa lader han. dem løbe med et velrettet slutningsspark.
Hans Betty falder ikke i hænderne hverken paa sin veninde,
kvindesags-forkjæmperinden, eller paa sin juridiske konsulent
venstreadvokaten eller paa sin «maleriske» fætter; hun bliver en brav mands
brave hustru og giver alt det højtravende og affekterede præk om
kvinderettigheder, om tidens krav, om kunstens opgaver o. s. v. en
god dag. Hun har ganske anderledes forstaaede af det produktive
arbeide, som udrettes hjemme i Møll e vigen, og hun finder langt
mere Skjønhed i det «madstræv», som der foregaar, end i alle
høit-flyvende ideer tilsammen. Der er ogsaa unægtelig kommen poesi
over madstrævet, saaledes som KIELLAND lader møllemester
Hermansen skildre det:
«Naar jeg staar i Møllen — helst om Aftenen, og Vandhjulet plasker udenfor
og Stenene durer ovenpaa, og Melet falder ned i Sækken min — blødt og varmt
at føie paa som Barnekinder, — da siger jeg til mig selv: nu staar du i Spidsen
— Hermansen! — du begynder! — — Se Kornet paa Marken — først grønt, saa
gult, —det er vakkert; men det er da bare Hestemad. Men se, naar Vandhjulet har
plasket og Stenene duret, og Melet falder hvidt og varmt i min Haand — da er
det Menneskemad; her begynder Menneskets Liv; jeg holder i min Haand Brødet
Begyndelsen til alt; Brødet for de Smaa, som begynder at tygge, og Brødet, som
sidst slipper Manden foran den sorte Sult; derfor — Frøken Betty! er der for mig
noget helligt ved Melet.»
Og KIELLAND og hans Betty er enig med møllemester
Hermansen og giver alle de overspændte ideer en god dag. Møllen
og melet seirer, og de fortjener at seire, fordi mølleeieren, Bettys
formynder, er det eneste virkelige menneske blandt den flok, der
ferdes rundt om den formodede millionarving.
At dette stykke var yderst respektstridigt mod enkelte
toneangivende kredse, behøver jeg ikke at henlede opmærksomheden
paa. Specielt følte kvindesagens forkjæmperinder sig fornærmede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
