Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
886 Femte tidsrum 1869—1890.
fra en beslægtet sfære. Hos GARBORG som hos HANS JÆGER blev
det akademiske og kunstneriske proletariat i Kristiania gjort til
gjenstand for fremstilling, og for en fremstilling, der søgte at lægge
en vis sympathiens glans over disse personer, blottet for ironi, som
den næsten gjennemgaaende var.
ARNE GARBORG havde holdt paa med sin bog i længere tid; han
var næsten færdig med den, da «Frå Kristiania-bohémen» saa lyset,
og han foretog en voldsom omarbeidelse. Den har vistnok neppe
berørt tankegangen, men vei bogens tone, der maaske derved er
kommen til at ligge nogle streget lavere, end den ellers vilde have
ligget. HANS JÆGER’S bog havde vakt opsigt, dels paa grund af
sin hensynsløse ligefremhed, dels paa grund af den Skjæbne, eier
rammede den, iclet den som bekjendt blev konfiskeret som usædelig
og blasfemisk og indbragte sin forfatter en langvarig fængselsstraf,
der vakte intens forargelse hos alle oppositionelt anlagte mennesker.
Mon ikke dette har øvet sin indflydelse paa den tone, hvori
GAR-BORG’S bog er holdt? Hvis ikke HANS JÆGER’S bog var bleven
konfiskeret, havde maaske GARBORG’s havt et mindre udfordrende
præg. Disse «Mannfolk», som man træffer i GARBORG’S bog, er i
alle fald gjennemgaaende raaere og tildels mere grisede, end
mandfolk i gjennemsnit er. Jeg talte med en norsk professor om bogen
kort efter dens fremkomst, og han sagde: «Hvis dette er tonen
blandt den norske akademiske og kunstneriske ungdom, da gud
bevare mig for den norske ungdom.» Jeg søgte dengang at imødegaa
ham; jeg er nu nærmest tilbøielig til at give ham ret. Det maa
siges, at bohémebevægelsen, der var problemdigtningens yderste
konsekvens, proklamerede en utilsløret raahed, som virkede ligesaa
kjedsommelig som stødende. Havde bare autoriteterne ladet det
hele seile sin egen sø, saa havde der neppe blevet nogen bevægelse;
men autoriteterne gjorde reklame for bohemen ved at sætte politiet
paa den, og politiet øver aldrig nogen heldig indflydelse paa
literaturen. At GARBORG har optaget hansken og sendt en udfordring
tilbage i «Mannfolk», er bare en formodning. Men at en mand, der
samtidig udgav en i sin tid meget omtalt bog, havde optaget
udfordringen, ved jeg med vished.
1 Den udmærkede maler CHRISTIAN KROHG havde under et ophold
l.i udlandet — jeg tror i Belgien — skrevet en fortælling om et
«Mannfolk ».
Christian
Krohg og
«Albertine»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
