Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Af universitetsstipendiat A. Taranger - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Taranger: Historie. 2 3
mand med solide historiske kundskaber og en dygtig docent; han
omfattede derhos vor historie med interesse og havde et par gange forsøgt
sig som forfatter i dette emne. Men han vandrede i de gamle spor og
var mest optaget af administrative gjøremaal, for hvilke han synes
at have havt et betydeligt talent. Han afløstes allerede i 1816 af
trønderen ENEVOLD CORNELIUS STEENBLOCH (1773—1836), der ogsaa
omtales som en interessant og vækkende lærer, men hvis virksomhed
ikke betegner noget videnskabeligt fremskridt. Større fortjenester af
fædrelandets historie havde professoren i «økonomi» GREGERS FOUGNER
LUNDH (1786—1836), der var bestyrer af diplomsamlingen og holdt
forelæsninger over diplomlære. Han planlagde i 1824 et norsk
diplomatarium, udgav og oversatte Bergens gamle bylov, udvirkede i 1830
en stortingsbevilgning til udgivelse af Norges gamle love, hentede hjem
fra Miinchen Kristian II.s og erkebiskop Olaf Engelbrektssøns der
havnede arkiver («Mlinchenersamlingen» i det norske rigsarkiv) og var
den egentlige stifter af et «Samfund» til udgivelse af «Samlinger til det
norske Folks Sprog og Historie» (6 bind 1833—39).
Saadan var indtil 1828 universitetets historiske lærerkræfter. Om
de studerende skriver Platon i 1817 følgende: «De saakaldte
Brødstudier: Theologien, Jurisprudentsen og de medicinske Videnskaber ere
de, som for Øieblikket finde de fleste Dyrkere, da disse efter tilbagelagt
Embedsexamen nu ere de eneste, der aabne den Studerende Adgang til
Befordring; og hidtil er det norske Universitet besøgt af saare Faa, der,
uden at tage Hensyn til eller arbeide for en fremtidig Ansættelse i
Statens Tjeneste, ubetinget have helliget deres Ophold ved samme og
deres Flid til alene at dyrke Videnskaberne for deres egen Skyld. —
Hvad Historie og Geographie angaaer, da tør man ei antage, at hidtil
Nogen blandt Universitetets Studerende have bestemt sig for disse Studier,
omendskjønt Enkelte synes -at ytre saavel Anlæg som Tilbøielighed for
enkelte Greene af samme, fornemmelig for Fædrelandets Historie
(«Budstikken» 1817, sp. 595 og 600).
Udenfor universitetets lærerkreds levede der i hin periode i
Kristiania en historiker af rang. Det var Justitiarius i Kristiania
stifts-overret JENS CHRISTIAN BERG (1775^—1852). Han blev student fra
Kristiania katedralskole 1792 og studerede ivrig historie og filologi
indtil 1798, da hans fader døde. Efterat hans haab om at blive lærer i
historie ved Kristiania katedralskole var bleven skuifet, begyndte han i
1800 at studere jura, tog allerede i 1803 sin embedsexamen og blev
samme aar sorenskriver i Søndre Jarlsberg, fra hvilket embede han i
1814 befordredes til Justitiarius i overretten. Et benbrud paa islagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
