Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. !o^
lem af de i anledning af de første cholerainvasioner i Norge nedsatte
central-kommissioner (af 1831 og 1847). Angaaende disse første
epidemier leverede han for Kristiania og omegn beskrivelser, som nedenfor
omtales. Sin meste arbeidskraft anvendte han senere paa andre, hans
universitets-lær ergjernmg mere nærliggende felter.
Den mere lærde medicinske forfattervirksomhed indskrænkede sig
i de første par decennier efter universitetets grundlæggelse hovedsagelig
til inauguraldissertationer for licentiat- og doctorgraden. Førstegrøden af
denne slags efter studier ved Norges universitet var:
JENS JOHAN HJORT’s (født 1798, •{• 1873): «Zte functione retinæ
Commentatio. Particula ima», Kristiania 1826, afhandling for
licentiatgraden, «Particula 2da», Kristiania 1830, for doctorgraden. En
afhandling : «Om Halvblindhed» (amaurosis dimiatd), som er trykt i
«Eyr», 5te bind 1830, holdt han som den ene af sine
prøveforelæsninger.* I 1828 havde han i «Magazin for Naturvidenskaberne»,
9de bind, skrevet en afhandling: «Hvorvidt finder en
Vexelvirkning Sted mellem begge Nethinder hos Mennesket?»
Senere var Hjorts interesser ligesom hans literære virksomhed, efterat
han fra 1837 var knyttet til Rigshospitalets hudsyge- eller den saakaldte
filialafdeling som reservelæge, fra 1841 som overlæge ved
hudsyge-afdelingen, i hvilken stilling han vedblev, indtil han i 1871 tog afsked,
næsten udelukkende knyttede til hudsygdommene, i hvilke han som
overlæge ogsaa var klinisk lærer. Hans deltagelse i
spedalskheds-kommissionen af 1837 er før nævnt. Han var en skarp modstander
af de i i85o-aarene foreslaaede, paa sygdommens arvelighed baserede
foranstaltninger mod samme («Norsk medicinsk Selskabs
Forhandlinger» 1857). Sidst skrev han: «Om Spedalskheden i Norge
og Foranstaltningerne mod samme», Kristiania 1871.
Talrige afhandlinger fra hans haand over syphilis, radesyge og
spedalskhed er trykte i «Eyr» og «Norsk Magazin for Lægevidenskaben»,
ligesom foredrag over samme emner i «Norsk medicinsk Selskabs
Forhandlinger» og i «Forhandlinger i de skandinaviske Naturforskeres
Møder» i aarene 1840 til 1856. For radesyge, som han ansaa for at
være forskjellig fra, om end beslægtet med syphilis, foreslog han et eget
navn: «Thæria: Bidrag til Kundskab om de endemiske
Hudsygdomme» («Norsk Magazin for Lægevidenskaben», iste
bind 1840). Mod den af C. W. Boeck i begyndelsen af 5o-aarene
* Efter den dagjældende første universitetsflmdats af 1824 paalaa det
doctoran-den før disputatsen at holde tre forelæsninger over selvvalgte emner,
13 — 111. norsk literaturhistorie (videnskabelige del).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
