Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dybt dernede, hulet gjennem den bløde
Puzzolanjord, krydser den ene Gang den anden; deres
Mængde, deres Lighed med hverandre kan forvirre
selv Den, der kjender Hovedretningerne. Jeg gjorde
mig slet ingen Tanker om det Hele, og Maleren
havde sikkret sig saaledes, at han ikke tog i
Betænkning at føre mig lille Dreng med derned. Han
tændte sit Lys og tog eet med i Lommen, gjorde et
Nøgle Traad fast ved Aabningen, hvor vi stege ned,
og vor Vandring begyndte. Snart vare Gangene
saa lave, at kun jeg kunde gaae opreist, snart hævede
de sig i høie Buer, udvidedes i store Qvadrater, der,
hvor de overskares af andre. Vi kom gjennem
Rotunden med det lille Steenalter i Midten, hvor de
første Christne, forfulgte af Hedningerne, hemmeligt
holdt deres Gudstjeneste. Federigo fortalte mig om
de fjorten Paver og de mange tusinde Martyrer,
der laae begravne hernede. Vi holdt Lyset til de
store Revner i Gravnicherne, og saae de gule Knogler
derinde[1]. Endnu gik vi nogle Skridt fremad, saa
gjorde han Holdt, thi Traaden var ikke meget længer.
Enden af den bandt han sast i sit Knaphul, stak
Lyset ind mellem nogle Stene og begyndte nu at
aftegne de dybe Gange; jeg sad tæt ved paa en Steen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
