- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
146

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gaden, lykkelig ved Annnnziatas Venlighed og
hen-rykt over hendes Aand og Skjønhed.
Ieg sølte mig ret øplagt til at nyde denne sidste
Earnevalsdag; jeg knnde ikke sørestille mig, at
An-nuuziata reiste børt, vor Afsked havde været saa let,
Gjensynet sorekom mig at være næste Morgen. Uden
Maske tog jeg dog lystig Deel i Kampen med
Eon-setti. Alle Stolene langs hele Gaden vare besatte,
alle Stilladser og Vindner opsyldte; Vognene ksørte
øp øg ned, øg den brøgede Menneskevrimmel trængte
sig, søm en bølgende Strøm imellem dem. Før at
aande lidt sriere, maatte man dristigt springe søran
en as Vognene, det lille Rnm imellem den, der var
soran, og den, der sulgte ester, var det eneste, t
hvilket man nogenlunde knnde bevæge sig. Mnsiken
bruste, lystige Masker saug, og bag sra eu as
Vog-nene udbasunede il ^itarn^ sine stolte Bedrister til
Lands og Vands; kaade Drenge paa Træheste, hois

Hoved vg Bagdeel egenlig knn vare synlig^ det Ov^
rige bedækket med et broget Tæppe, som skjnlte Ryt-

terens to Been, der erstattede Hestens fire, trængte fig ind
i det snevre Rnm mellem Vognene og gjorde
For-virringen større. Ieg kunde hverken slippe srem eller
tilbage; Frauden as Hesteue tæt bag ved mig fløi

øm mine Oren; i denne Trængsel sprang jeg øp paa
eu Vøgn, hvøri der sad tø Maskerede, søm det syntes

en gammel tyk Herre, i Slaabrøk og Rathue, og eu
uydelig Blomsterpige. Huu havde stra^ mærket, at

det ei var Overgiveuhed, meu snarere Frygte der fik
mig til at springe op, og klappede mig dersor paa

Haanden, idet hnn bød mig tø Eønfettikngler til
Vederkvægelse. Den gamle Herre derimod kastede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free