Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Ingemanns Barn Jorn og Drengeaar.
og hendes Blik eller misbilligende Gestus var nok
til at standse Bomenes Tumult. En vis
Fornemhed var udbredt over hendes Person, der mere
vakte Respekt end Fortrolighed. Hvad der i
Landsbypræstegaarden kunde henregnes til Ltixus,
skrev sig Ira hende. Saaledes — „hvad der for
Børnene var en stor Herlighed — en svær
gam-melsdags halvaaben Chaise og en endnu sværere
Gallakaret, som altid maatte trækkes af fire, og
paa de slette Veje undertiden af sex Heste, hvortil
der hørte baade Forrider og Ledeoplukker, rigtig
nok i deres Bondedrengedragt, medens kun Kusken
bar en særegen Hat og Kjortel, der kunde gjælde
for et Slags Livré. I denne Gallakaret foretoges
gjærne Besøgene til de nærmeste Herregaarde,
hvor den usædvanlige Pragt maaske skulde raade
Bod paa Præstefamiliens Borgerlighed i de adelige
Huse." — Bedstemoderens Beboelseslejlighed laa
paa den anden Side „Storstuen" i en med
l’ræste-gaarden forbunden Tilbygning, der oprindelig var
bestemt til Enkesæde. „Naar man kom indenfor
det hemmelighedsfulde Dørtæppe og betraadte det
spraglede ’Gulvtæppe, var man i det fjærne Osten.
Her sad Kinafarerens Enke omgiven af lutter
kinesiske Borde, Vaser, Skabe og Billeder.
Deriblandt udmærkede sig en malet Gibsfigur i
Legemsstørrelse, der rigtignok ligesom en
Voxkabinet-skikkelse havde noget Ængstende ved sig ved den
altfor store Lighed med Virkeligheden. Den var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
