Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 „Huldregaverne". •
ganske sikkert et kritisk Talent, og den
væsentlige Del af hans Forfattervirksomhed gik da ogsaa
op i Kritik; men hans koleriske Naturel savnede
aldeles det sympathetiske Element*), og hans
smaalige Ærgjerrighed drev ham stadig til at
hige efter at gjøre Virkning i øjeblikket. Derfor
gjorde hans Kritik som oftest ingen Nytte og
efterlader heller ikke nu, trods al det Rigtige, der
kan lindes deri, noget Indtryk. Hertil kommer
noget Svigefuldt, der altid er uadskilleligt fra, hvad
han skriver. Saaledes beskylder han Digteren L
Recensionens 4. Afdeling, der bærer Overskriften
„Vantro","for at lide heraf; „thi", siger han, „at
tro paa, at Forsynet har Skjænket os Forstand,
for at lede os, ikke for at vildlede os, det holde
vi for at være en almindelig Menneskepligt, og’
Fornægteren af denne Tro kunne vi med Rette
kalde en Vantroende". En lille Krigslist:
Recensenten vil ved dette frygtede Ords Klang dels
vildlede Læseren dels overrumple den stakkels
Ingemann, der mindst af alt ventede sig stemplet
som Kjætter. Umiddelbart herefter udraaber
Hjort med snurrig Pathos: „Hadets Sprog være
langt fra denne Tale!". Det bringer uvilkaarlig
En til at imaginere sig, en Kat, der under For-
") Dette Element, som tieorg Brandes besidder’i saa
boj Grad. og som derfor lit gjor hans Kritik saa positiv
og betagende, altid instruktiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
