Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Leveaar og Digtning. 47 1
Det var den nationale Strøm; nu den
religiøse. — Grundtvig var den dannede Almenhed
for djærv og samtidig for plat, dertil for
ejendommelig orthodox; Kierkegaard for ubarmhjærtig
i sin kristelige Fordring. Hos Ingemann fandt
man Orthodoxien dulcificeret og Fordringen
blidnet. Man var med i det religiøse Opsving; men
sad man under Ingemanns Vinger, vidste man,
at man aldrig i Troslidenskab steg saa højt, at
man svimlede, eller at man aldrig kom
Katholi-cismens Sol saa nær, — hvad virkelig hændtes
enkelte konsekvente Grundtvigianere — at man
blev draget ind i dens Kreds.
Dog ogsaa Grundtvigs voxende
Tilhængerskare holdt paa Ingemann. Var deres Mester „en
As", saa var hans Ungdomsven „en Vane*, det
var en afgjort Sag; og Åser og Vaner havde jo i
Tidernes Morgen sluttet et fast, ubrødeligt
Venskab mod Vantroens Jættekløgt og Muspels
galliske Funker. Den dannede Grundtvigianer læste
ikke alene Ingemanns historiske Romaner og
„Rai-nald Underbarnet" med Tro og Andagt; „Holger
Danske" hørte til Højskolernes Yndlingssange; og
med Ingemanns „ Guds Fred" sluttedes Aftenens
Foredrag. Ja selv „de sorte Riddere" blev, takket
være den Interesse, Grundtvig havde næret derfor
paa sit Livs Vendepunkt, læst og atter læst af
hans Disciple; saa at dette Feberdigt to Aar før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
