- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
25-26

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus amt - Aarhus stift - Aaring - Aarlifosserne - Aarmand - Aarrestad, Sven - Aarring - Aars, Jacob Jonathan - Aars, Kristian Birch-Reichenwald - Aars, Sofus - Aarsag - Aarsleff, Carl - Aarsskud - Årstad, Søren Tobias - Aarstad - Ordbøgerne: A - Abhang ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aarhus amt, Danmark, 2 510 km.2 med 196 265 indb.
(hvoraf byerne Aarhus, Horsens, Silkeborg og Skanderborg
tæller 88 469), begrænses af Kattegat fra Horsens
fjord i syd til Kalø vik i nord og naar ind til midten
af Jylland. Øerne Endelave, Tunø, Alrø, og Vaarsø hører
til Aarhus amt. I amtet ligger «Høijylland» med Eier
Bavnehøi og Himmelbjerget, med Midtjyllands sjøer og
Gudenaaens øvre løb. Jyllands skogrigeste, næst
frugtbareste amt. Udgjorde indtil 1867 to amter (Gammel
Aarhus amt og Gammel Skanderborg Amt).

Aarhus stift, Danmark, 6 414 km.2 med 380 483 indb.,
omfatter Aarhus og Randers amter, af Holbæk amt Samsø,
af Veile amt Bjerge og Hatting herreders sogne, af
Viborg amt Hovlbjerg, Lysgaard og Hids herred.

Aaring (oldn. árangr), aarsvekst, afgrøde, vistnok
samme ord som «aargang» (sml. «aarvei»).

Aarlifosserne, vandfald (9.2 m.) i elven Tinne paa
grænsen mellem Gransherred og Hitterdal herreder,
Bratsberg amt.

Aarmand (oldn. ármaðr, af árr, tjener) var i Norges
middelalder navnet paa en for det meste lavættet
gaardsfoged, særlig paa kronens eller kirkens godser. Han
skulde underholde sin herre, naar denne paa sine reiser
gjestede gaarden, og var tillige hans ombudsmand i de
forskjelligste anliggender. Kongens aarmand forvaltede
krongodset i sit distrikt, udøvede politi-, paatale- og
eksekutionsmyndighed, var skatteopkræver, mandtalsfører,
opnævnte nævndemænd til lagtinget etc. og kunde
herunder kræve støtte hos den nærmestboende lendermand.
I det 12 og 13 aarh. afløstes de af sysselmændene; kun
biskoppelige aarmænd nævnes endnu i det 14 aarh. og
staar da under provsternes tilsyn.

Aarrestad, Sven (1850—), n. afholdsmand, var en
tid lærer, kjøbte i 1870-aarene en gaard i Sande, hvor
han siden har været bosat, overtog 1883 redaktionen af
afholdsbladet «Menneskevennen». Ved denne virksomhed
og ved talrige foredrag paa afholdsmøder og kongresser
er han blevet afholdspartiets ledende mand. Medlem af
brændevinslovkomiteen 1889 og af den komite, som
udarbeidede udkast til loven af 1904 etc.
Stortingsrepræsentant for Jarlsberg og Larvik amt 1892—94, 1906—08.

Aarring kaldes aarstilveksten i de plantevæv (ved,
bast, kork), som fremkommer ved et kambiums
virksomhed. A. danner koncentriske ringe, som dog kun i
veden, og da særlig hos træagtige vekster, er skarpt fremtrædende.

illustration placeholder
Aarringe.


De markeres ved den ofte tydelige grænselinje,
som vekstens ophør under vinterdvalen afsætter,
idet nemlig to indbyrdes forskjellige lag her kommer
til at støde direkte til hinanden, den sidst paa sommeren
dannede «høstved» og næste aars «vaarved». Antallet
af vedens aarringe angiver plantens alder.

Aars, Jacob Jonathan (1837—), n. sprog- og
skolemand, har siden 1858 virket i skolens tjeneste.
A. tog filologisk embedseksamen 1860 og oprettede 1863,
sammen med P. Voss, den efter dem begge benævnte
skole i Kra., efterhaanden en af landets største og mest
anseede. A.s fag har været græsk, oldnorsk og norsk.
I 1864 udkom hans «Udvalgte norske oldkvad».
Hans virksomhed som norsklærer er blevet af
epokegjørende betydning, idet hans «Retskrivningsregler til
skolebrug», der udkom 1866 og senere foreligger i 16
udgaver, er autoriseret som norm for dansk-norskens
skrivemaade her i landet. Hans interesse for græsk
aandsliv har sat frugt i det populær-filosofiske verk
«Sokrates skildret gjennem oversættelser af Platon» (1881).
Endel videnskabelige filologiske undersøgelser har han
oftentliggjort i forskjellige tidsskrifter. A. har været
medlem af flere komiteer til udredning af pædagogiske
spørsmaal og reformer.

Aars, Kristian Birch-Reichenwald (1868—),
foregaaendes søn, tog doktorgraden 1897 og har udgivet
flere filosofiske og naturvidenskabelige skrifter og
afhandlinger: «Tanker og syn» (1894), «Indledning til
psykologien» (1898) og «Zur psychologischen Analyse der
Welt» (1900), «Zur Biogenese der spontan erregten
Empfindungen» (1900) etc.

Aars, Sofus (1841—), n. forfatter. Siden 1879
fuldmægtig i Departementet for handel, sjøfart og industri.
Udgav i 1886 «I skoven» (2 øgede udg. 1902), en række
stemningsfulde, klart udformede jagt- og naturskildringer.
Siden fulgte «Skovinteriører» (1890), «Her og der» (1894)
samt «Onkel Jakob og andre dyr» (1899).

Aarsag kaldes det, som fremkalder en forandring.
Denne kaldes da virkning eller følge. Den fuldstændige
aarsag er alle omstændigheder, der medvirker til at
hidføre forandringen. Naar én eller enkelte af disse
særlig udpeges som aarsag, forudsættes de øvrige som
kjendte eller givne «betingelser». At enhver forandring
er led i en sammenhæng af aarsager og virkninger er
forudsætning for al videnskabelig erkjendelse, der dog
ikke vil nøies med at fastslaa den konstante
tidssammenhæng mellem aarsag og virkning, men stræber efter at
se overensstemmelsen mellem dem som «grund og følge».

Aarsleff, Carl (1852—), d. billedhugger, professor
ved Kunstakademiet i Kbh., er elev af Jerichau og
repræsenterer den retning, der nærmest fortsætter
Thorvaldsens virksomhed. Hans hovedverker «Den fortabte
søn» og «Abel» tilhører Statens museum for kunst i
Kjøbenhavn.

Aarsskud kaldes de i løbet af én Vegetationsperiode
dannede skud hos en fleraarig plante. Hos vore
træagtige vekster er aarsskuddene nedtil begrænsede af
knopsporerne, d. e. merkerne efter de affaldne knopskjæl,
som har omgivet skuddene under deres knopstadium.

Årstad, Søren Tobias (1861—), n. politiker og
embedsmand, er født i Stavanger, hvor han 1884 nedsatte
sig som sagfører, indvalgtes i kommunestyret og blev
ordfører. Paa stortinget sad han 1898—1900 (formand
i konstitutionskomiteen). Da ministeriet Steen undergik
en delvis fornyelse, blev han 6 november 1900 udnævnt
til statsraad. Sammen med den Blehrske regjering
fratraadte han 21 oktober 1903, hvorefter han s. a. blev
udnævnt til sorenskriver i Ryfylke.

Aarstad, herred i Søndre Bergenhus amt, 21 km.2
med 4 708 indb., d. e. 229 pr. km.2 Herredet, der
svarer til Aarstad prestegjeld og sogn, støder umiddelbart

[1]


[1]
Abhang ⓣ m, skraaning, bakke-held, li, bratlænde.

abhangend ⓣ skraa, heldende.

abhaspeln ⓣ afhæspe; afjaske,

abhäuten ⓣ flaa (skindet af); skifte ham; mvte, fælde fjær.

abhold ⓣ ugunstig, alt andet end huld.

abholzen ⓣ afskoge, kviste,

abhor ⓔ, abhorrer ⓕ afsky.

abhorrence ⓔ afsky,

abhüten ⓣ afgræsse.

abide ⓔ bie, vente paa; taale, udstaa; forblive, bo, opholde sig.

abild se apald.

abildgraa — ⓣ apfelgrau — ⓔ dapple-grey — ⓕ gris pommelé.

ability ⓔ dygtighed,

abîme ⓕ m, afgrund.

abîmer ⓕ styrte i afgrunden, odel.egge, fordærve; søle til.

abjagen ⓣ forjage, jage træt; afjaske.

abject ⓔ & ⓕ lav, ussel, foragtelig.

abjection ⓔ & ⓕ f, ydmygelse; (g lavhed, foragtelighed, usselhed.

abjuration ⓔ & ⓕ f, afsvergelse.

abjure ⓔ, abjurer ⓕ afsverge.

abkanzeln ⓣ læse (tillyse) fra prækestolen; læse (en) teksten,

abkargen ⓣ knibe paa.

abkehlen ⓣ skjære struben over paa.

Abklatsch ⓣ m, aftryk, cliché ; svag kopi.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/1/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free