- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
23-24

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarevingede - Aarflot - Aarfugl - Aargau - Aar-gletscherne - Aarhundrede - Aarhus, Jacob Madsen - Aarhus - Ordbøgerne: A - Abenteuer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa bagkropsringene, hvorved de faar lighed med
sommerfuglelarver. De øvrige a.s larver er mark
der lever som snyltere eller i galler (s, d.) eller i
celler, der er fyldte med næringsstof. De fleste
indspinder sig før forpupningen i en kokon. Aandsevnerne
er høiere udviklet inden denne orden end hos noget
andet hvirvelløst dyr, og hos nogle findes et sterkt
udpræget samfundsliv med en gjennemført arbeidsdeling,
der minder om de menneskelige samfund (se art. om de
enkelte hovedafdelinger). Ordenen er udbredt over hele
jorden og tæller i Norge vistnok et par tusen arter.
For dens systematik spiller «cellerne», der dannes ved
vingeribbernes forgrening, en vigtig rolle.

Aarflot, norsk bondeslegt, som gjennem flere led har
udmerket sig ved oplvsning og almenaand: Sivert
Knudsen A.
(1759—1817) var skoleholder i sin
fødebygd, Ørsten sogn paa Søndmør, senere lensmand i
Volden. Paa sin gaard Ekset anlagde han et bogtrykkeri
og udgav «Norsk landboblad» og flere økonomiske
skrifter. Han skjænkede Volden et bibliotek, holdt
søndagsskole og gav i hungersaarene anvisning paa
brødsurrogater. I 1809 blev han dannebrogsmand. Hans
datter, Berthe Canutte A. (1795—1859), var religiøs
forfatterinde. Hendes samling aandelige sange «Troens
frugt» hører til den vestlandske almues mest læste
opbyggelsesskrifter (9 opl. 1874). En samlet udgave af
hendes skrifter udkom i Bergen 1856—62 under titelen
«Smuler til næring for livet i Gud», I—V. Aaret efter
hendes død udkom hendes selvbiografi. Hendes broder,
Rasmus Sivertssøn A. (1792—1845), postaabner, fra
1816 lensmand i Volden, overtog bogtrykkeriet og udgav
forskjellige tidsskrifter til folkeoplysningens fremme
(«Landboavisen)»; han repræsenterede Romsdals amt paa
stortingene 1824, 1827—28, 1833 og 1839 og var valgt
1845, da han døde. Hans søn, Mauritz Andreas
Rasmussen A.
(1821—), fortsatte med trykkeriet og udgav
«Postbudet» og «Norsk landbrugstidende». Han
repræsenterede Romsdals amt paa stortingene 1854—88, hvor
han stedse sluttede sig til Joh. Sverdrup. I 1882 udgav
A. «Odelsbonden om grundloven i dens hovedbestemmelser»,
et forsøg paa en imødegaaelse af det juridiske
fakultets betænkning om kongens sanktionsret i
grundlovssager. Rasmus og Mauritz A. stod Ivar Aasen nær;
i Rasmus A.s bogsamling fandt den unge Aasens
læselyst sin første næring.

Aarfugl el. orfugl (tetrao), slegt af hønsefugle, har
kort, hvælvet, sterkt neb. Over øiet en nøgen, rød, vortet
plet, som under forplantningstiden hos hannerne er
opsvulmet. Mellemfoden fjærklædt, tærne nøgne med en kam af
skjæl. Kjønnene meget ulige. For det meste stationære
skogfugle, som lever paa marken og i trærne og nærer sig af
plantedele og af insekter (særlig ungerne). Lever i polygami,
samles om vaaren paa aabne pladse i skogen (legepl.), hvor
hannerne spiller og kjæmper om hunnerne.
I Skandinavien 2 arter:

1. Aarfugl (t.tetrix), hannen (aarhane)
sort med blaalig glans over hals, bryst og ryggens bagre
del, en skjult hvid plet paa vingerne, halen sterkt
kløvet, de yderste haletjær udadbøiet. Længde: 480—590
mm. Hunnen (aarhøne) rustbrun med sorte og hvide
spetter, struben, brystet og bugen lysere. Halen kløvet,
men mindre end hos hannen. Findes udbredt over
størstedelen af Europa, overskrider hos os mod nord sjelden
Finmarkens grænse. Lever om sommeren væsentlig af
frø, bær, blade og insekter og om vinteren af
birkeknopper og enebær. Eggene (omkr. 8) lægges i lyngen
eller under buske.

2. Tiur (t. urogallus), hannen sort
med metalglans, halsen og forreste del af ryggen
graavatret, vingerne brunvatret, halen afrundet. Længde omkr.
900 mm. Hunnen (røi) spettet og vatret af rustgult,
sort og hvidt. Længde 600—650 mm. Almindelig i
vore naaleskoge helt op til Finmarken, paa Vestlandet
sjeldnere end foregaaende art. Nærer sig om sommeren
som aarfuglen, om vinteren væsentlig af barnaale. Eggene
(omkr. 8) lægges paa marken i skogen. — Bastarder
mellem røi og aarhane, rakkelfugle, ikke
ualmindelige. Rakkelhanen i farve og størrelse en mellemting
mellem tiur og aarhane, rakkelhønen ligner en liden
røi; halen hos begge tver. Sjeldnere forekommer
bastarder mellem aarfugl og rype, rypeorre, og endnu
sjeldnere mellem tiur og rype, rypetiur, samt mellem
aarfugl og jerpe.

Aargau [ár-], frugtbar og veldyrket kanton i det
nordlige Schweiz ved Rhinen, 1 404 km.2 med 207 000
indb., tysktalende, over halvdelen protestanter. Vigtig
bomuldsindustri og straafletning (sysselsætter 30 000
mennesker, hovedsæde i Wohlen). Mange gamle borge,
f. eks. Habsburg.

Aar-gletscherne [ár-], de mægtige jøkler ved
Finsteraarhorn i Berneralperne i Schweiz, paa grænsen af
kantonerne Bern og Wallis, hvor elven Aar har sit udspring.

Aarhundrede el. sekel, et tidsrum af 100 aar,
regnet fra begyndelsen af et hundrede, f. eks. det 20
aarh. fra 1 janr. 1901 til 31 decbr. 2000. Denne
opfatning af sagen støttes paa kronologien, der ikke
vedkjender sig noget aar O, men som er gaaet umiddelbart
fra aar 1 før Kr. til aar 1 efter Kr., saa at det første, a.
sluttede med 31 decbr. 100.

Aarhus, Jacob Madsen (1538—86), prof, ved Kbh.s
universitet først i klassisk filologi, senere i teologi, skrev
et høist merkeligt skrift «De literis» (1586), hvori han
søger at give en systematisk udsigt over sproglydene,
idet han gaar ud fra taleredskabernes stilling, og hvorved
han har vundet navn som «den nyere tids ældste fonetiker».

Aarhus, Jyllands hovedby, Danmarks næststørste
kjøbstad, 55 193 indb., ligger hvor Aarhus aa munder
ud i Aarhus bugt («Aarhus» betyder «aamunding»).
Havnen er Jyllands bedste. A. er Jyllands første
indførselsby, har desuden temmelig stor industri
(bl. a. margarin); den er den største garnisonsby
udenfor Kjøbenhavn, er bispesæde og har nye institutioner med
smukke, monumentale bygninger f. eks. Aarhus teater,
statsbiblioteket, toldkammeret (bygget af Kampmann). Trods
sin ælde har A. fra fortiden ikke meget værdifuldt ud
over kirkerne: den prægtige domkirke, St. Clements,
den længste kirke i Danmark, og Vor Frue. Til A,
hører smukke anlæg og bakkede skoge (Ris og
Marselisborg skoge). 1898 kjøbte byen Marselisborg gods, paa
hvis grund er opført (af Kampmann) Marselisborg slot.
I A. er norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i
Kjøbenhavn.


[1]


[1]
abgängig ⓣ let afsættelig, gangbar, søgt; slidt, kasseret; bortkommet, forlagt.

abgebrannt ⓣ brandlidt ; lens (uden penge).

abgedroschen ⓣ fortersket, triviel.

abgefeimt ⓣ forslagen, raffineret.

abgelebt ⓣ skrøbelig, udlevet.

abgelegen ⓣ afsidesliggende.

abgemessen ⓣ afmaalt.

abgeneigt ⓣ utilbøielig, ugunstig stemt.

abgenutzt ⓣ forslidt, fortersket.

Abgeordneter ⓣ m, rigsdagsmand, deputeret.

Abgeordnetenhaus ⓣ n, deputeretkammer, rigsdag.

abgesagt ⓣ afgjort, erklæret.

abgeschabt ⓣ luslidt.

abgeschieden ⓣ afsondret, ensom ; afdød.

abgeschliffen ⓣ afslebet; sleben.

Abgeschmacktheit ⓣ f, flauhed, flause.

abgestanden ⓣ doven, harsk,

abgezehrt ⓣ udtæret.

Abgezogenheit ⓣ f, afsondring, ensomhed.

Abgiessung ⓣ f, udheldning, afklaring; afstøbning.

abgleichen ⓣ jevne, glatte; balancere, saldere; planere, nivellere.

Abgott ⓣ m, afgud.

Abguss ⓣ m, afheldning, afheldt vædske; afstøbning; afløbsrør.

abhägen ⓣ indhegne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free