Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acetylen - Acetylsalicylsyre, d. s. s. aspirin - A. Ch. - Ach., ved botaniske navne forkortelse for Erik Acharius (s. d.) - Achab - Achaja - Achal-Teke - Achalzich - Achard, Franz Karl - Achard, Louis Amédée Eugène - Acharius, Erik - Achates - Achdam - Acheloos - Achen, Johann von - Achenbach, Andreas - Achenbach, Heinrich - Achenbach, Oswald - Achensee - Achenwall, Gottfried - Acheron - Acheropita - Acherusia, se Acheron - A cheval-Stilling - Achillea, se Ryllik - Achilleshæl - Achilleus - Ordbøgerne: A - acculer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staalbeholdere bruges til jernbanevognes belysning. Ligeledes
benyttes a. opløst under tryk i aceton opsuget af porøse
stoffe. Bruges baade i aabne flammer og som glødelys.
Staar sig daarlig i konkurrancen med de billigere
auerglødelys mod alm. lysgas, petroleum el. luftgas.
Acetylsalicylsyre, d. s. s. aspirin.
A. Ch., d. e. anno Christi (lat.), i aaret efter Kristi
fødsel.
Ach., ved botaniske navne forkortelse for Erik Acharius (s. d.).
Achab, Omris søn, konge i Israels rige. Gift med
Jesabal (Izebel), datter af kong Ithobaal i Tyrus. Indfører
fønikisk afgudsdyrkelse (Baal og Astarte) i landet. Mod
ham optræder Elija (Elias). 1 Kong. 16,29—22,40.
Achaja, det nordligste landskab paa Peloponnes. Da
romerne 146 f. Kr. gjorde Grækenland til romersk
provins, fik denne navnet A. (saaledes f. eks. Ap. gj. 18,
12). I det nuværende kongerige Grækenland er A.,
forenet med Elis, en nome. Det er bjergfuldt indenfor
en lav kyst og gjennemskaaret af en stor del mindre
elve, samt meget frugtbart, saaledes landets vigtigste
korinthøstende distrikt. Hovedstad Patras.
Achal-Teke, en af turkmenernes hovedstammer, som
bebor en frugtbar oase ved nordranden af de
khorassanske bjerge Kuran og Kopet i Transkaspien ; erobredes
af Rusland 1881, idet general Skobelev indtog
turkmenernes hovedfæstning Geok-Tepe («Blaahaugen»). Oasen
A.-T. udgjør et eget distrikt, i hvis hovedstad Aschabad
guvernøren over den transkaspiske provins residerer.
A.-T. gjennemskjæres af den transkaspiske jernbane, som
løber langs det khorassanske aaslands bratte, vakre
nordrand, der i vest for Aschabad naar 2 960 m.s høide.
Achalzich, fæstning i det russiske guvernement Tiflis
(Kaukasien), 150 km. vest for Tiflis, ved foden af en
2 600 m. høi bjergtop. Den var tidligere hovedstaden i
den tyrkiske provins Georgien, men indtoges 1828 af
Paskevitsch. Byen har 15 000 indb., som særlig
fabrikerer vaaben samt guld- og sølvarbeider.
Achard, Franz Karl (1753—1821), t. naturforsker
og kemiker, grundlægger af roesukkerfabrikationen.
Achard [ašar], Louis Amédée Eugène (1814—75),
fr. publicist og forfatter, arbeidede i ultrakonservative
blade, slog igjennem med de kvikke «Lettres parisiennes»,
skrev derefter en mængde romaner, noveller m. m.
Acharius, Erik (1757—1819), sv. læge og botaniker,
f. i Gefle, d. som professor i botanik og provinsialmedikus
i Vadstena. Grundlagde studiet af lavarterne.
Achates, trojaner, som i Virgils «Æneide» er Æneas’
ven og ledsager; derefter spøgende: fidus A. om en
uadskillelig ven.
Achdam, pariafolk i Sydarabien, muligens
nedstammende fra den førsemitiske urbefolkning. De udfører
flere urene haandverk, er garvere, slagtere, pottemagere
o. s. v. og foragtes af de høierestillede samfundsklasser.
Acheloos, det oldgræske navn paa Grækenlands
største elv, nu Aspropotamos, i Akarnanien,
Vestgrækenland.
Achen, Johann von (1552—1615), t. maler, er en
udpræget repræsentant for den italienske manierisme,
der omkr. 1600 beherskede store dele af nordisk kunst.
Achenbach, Andreas (1815—1904), t. maler, død
som professor ved akademiet i Düsseldorf. Hans
talentfulde og effektrige landskabskunst skabte ham en
førerstilling mellem de yngre düsseldorfere, hvem han har
givet meget af sin maleriske maner. Ogsaa paa det
norske romantiske landskabsmaleri har han øvet stor
indflydelse. (2 billeder i Kunstmuseet, Kra.)
Achenbach, Heinrich (1829—99), preuss, statsmand,
fik 1866 sæde i rigsdagen, deltog i stiftelsen af det
frikonservative parti og var 1873—78 handelsminister, senere
overpræsident i Vestpreussen og fra 1879 i Brandenburg.
Achenbach, Oswald (1827—1903), t. landskabsmaler.
Han staar broderen, Andreas A., nær, men er
mindre effektfuld som kolorist. (1 billede i
Kunstmuseet, Kra.)
Achensee, en af de vakreste alpesjøer i Tirol, 929 m.
o. h., mellem bratte fjeldvægge og over 2 000 m. høie
fjeldtoppe; afløb til Isar.
Achenwall, Gottfried (1719—72), benævnes ofte
«statistikens fader». A. er ophavsmand til den i det 18
aarh. herskende opfatning, at statistik er det samme som
statskundskab. Ikke destomindre blev han ved sit
hovedverk: «Abriss der neuesten Staatswissenschaft der
vornehmsten europäischen Reiche und Republiken» (1749)
grundlægger af den videnskabelige statistik.
Acheron, elv i Epeiros (Epirus), som falder ud i
sjøen Acherusia. I «Odysseen» og senere anvendt som
navn paa en elv i underverdenen; den nævnes ofte som
grænsefloden, som Charon færger de døde over; bruges
undertiden med betydning underverden.
Acheropita (græ, acheiropoieta, ikke gjort af
(menneske)hænder) kaldes billeder af Kristus og Jomfru Maria,
der skal være opstaaet paa overnaturlig maade, f. eks.
Veronikas svededug.
Acherusia, se Acheron.
A cheval-Stilling [ašvál-] kaldes en stilling, hvor
tropper staar paa begge sider af en vei med fronten
lodret paa samme.
Achillea, se Ryllik.
Achilleshæl, den svage side ved en person el. sag,
se Achilleus. — Achillessene, bred, sterk sene,
som forbinder legmusklerne med hælen og medvirker
ved fodens strækning
Achilleus (lat. Achilles), græ. helt, som deltog i toget
mod Troja; han er helten i «Iliaden» (s. d.); ogsaa i andre
oldtidsdigte forherligedes han. Han var søn af Peleus,
konge over myrmidonerne, en stamme i Thessalien,
Nereidien og Thetis (s. d.). Hans moder gjorde ham
(ved at holde ham i ild eller dyppe ham i Styx) usaarlig
undtagen i hælen; senere forlod hun Peleus og boede
hos sin fader Nereus i havet. Da Thetis vidste, at A.
ifølge skjæbnens vilje skulde dø ung, skjulte hun ham
paa Skyros hos kong Lykomedes, forat han ikke skulde
komme med i den trojanske krig; men Odysseus
opdagede ham der og fik ham med. Under beleiringen af
Troja er han grækernes første stridsmand, mest frygtet
af troerne. I kampens sidste (tiende) aar kommer han
i strid med overanføreren Agamemnon, da denne berøver
ham hans elskede Briseis. For at hevne sig vil A. nu
ikke kjæmpe med længer, og da Zeus paa Thetis’ bøn
lader troerne faa overhaand, savnes A. sterkt. Da troerne
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
