Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aftensværmere - Aftonbladet - Aftryk - Aftrækker - Aftægt - Afvigelse - Afvikling, se Likvidation - Afvirkning - Afvisning - Afvænning - Afzelius, Adam - Afzelius, Arvid August - Ag - Aga - Ordbøgerne: A - afhjælpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
solaabne steder, og de hvepselignende «glassværmere»
(sesiidæ), som tæller 12 norske arter og ligeledes oftest
flyver om dagen.
Aftonbladet, svensk politisk dagblad, grundlagt af
Lars Johann Hierta som organ for frisind i politik og
livssyn. Det første nummer udkom 6 decbr. 1830. A. fik
stor betydning for udviklingen af Sveriges dagspresse.
Det betegnede her et gjennembrud og samlede
efterhaanden oppositionen om sig, navnlig ved sine angreb
paa Karl Johans egenmægtige styre. Herfor blev det
forfulgt og i aarene 1835—38 inddraget 14 gange, men
derved blot saameget mere populært. Efterhaanden blev
det et af Sveriges største og mest indflydelsesrige blade.
Hierta forestod dets ledelse indtil 1851. Fra det
følgende aar gik bladet over til et konsortium, der 1869
overdrog det til et aktieselskab. Blandt dets
chefredaktører har de mest fremtrædende været August Sohlman
fra 7 okt. 1857 indtil sin død 5 juli 1874, S. A. Hedin
fra 1 sept. 1874 til 24 mai 1876 og siden 4 decbr. 1890
Harald Sohlman, Aug. S.’s søn. A. virkede 1864
energisk for skandinavismens sag. Dets liberalisme er i
aarenes løb blevet betydelig afdæmpet; i 1905
bekjæmpede bladet med stor bitterhed Norges udtræden af
unionen. A.’s aktieselskab har siden decbr. 1896 udgivet
en efterhaanden meget sterkt udbredt godtkjøbsudgave,
«Dagen», med samme hovedredaktør, men forøvrigt egen
redaktion.
Aftryk, en ved presning frembragt gjengivelse af en
tekst eller billedlig fremstilling. Originalen (typesats,
cliché, raderet plade etc.) indgnides med sværte og
presses derefter mod papiret. Fingeraftryk i voks eller paa
papir anvendes til identifikation af forbrydere.
Aftrækker, en del af laasmekanismen ved
haandskydevaaben og maskinskyts. Ved a. bevirkes affyringen af
skytset. Aftrækkersnor, en snor, der hakes i
aftrækkeren el. i et fængrør, naar affyringen af skytset af
sikkerhedshensyn maa foretages i nogen afstand fra kanonen.
Aftægt, den danske benævnelse for føderaad.
Afvigelse.
1. (Mek.). Naar et legeme falder til jorden
fra en høide, vil det ikke træffe jorden i et punkt, som
ligger ret under udgangspunktet, men lidt i øst derfor.
Grunden dertil er jordens akseomdreining. Før legemet
begyndte at falde, havde det nemlig en større hastighed
fra vest mod øst end jordoverfladen ret under legemet,
fordi det befandt sig længere fra jordens omdreiningsakse.
Under faldet beholder det denne større hastighed
og vil saaledes faa en afvigelse til øst. Denne er størst
ved ækvator og aftager med voksende bredde. Ved
polerne er den nul. Afvigelsen er paavist ved forsøg og
maalt; den giver et bevis for jordens akseomdreining.
2. (Optik). Sfærisk og kromatisk a. el. aberration.
Lysstraaler, som gaar gjennem en linse, afbøies desto
sterkere, jo længere fra midten de træffer linsen.
Forskjellen mellem brændvidderne for straaler, som træffer
linsen ved randen og ved midten, kaldes sfærisk a.
Den kan formindskes ved at afblende randstraalerne.
Kromatisk a. er forskjellen mellem brændvidderne
for rødt og fiolet lys. Den gjør linsebilledet farvet i
kanterne og ophæves i den akromatiske linse ved at
kombinere to linser af glas med forskjellig
lyssprednings- (dispersions-)evne.
Afvikling, se Likvidation.
Afvirkning, hugst. Ved skogens planmæssige hugst
skilles mellem forafvirkning og hovedafvirkning.
Forafvirkningen føres i den opvoksende skog. Den har
dels til hensigt at skaffe et forhaandsudbytte af skogen
uden at formindske det endelige hugstudbytte, dels at øge
tilveksten og sørge for, at produktionen til stadighed
kun omfatter sunde, velformede trær. Der skilles
mellem rydnings-, tyndings-, lysnings-, rensknings- og
forberedelseshugst. Se Hugst. — Hovedafvirkningen
omfatter alene den hugstmodne, udvoksede skog. Dens
øiemed er som regel tillige at fremkalde skogens
selvforyngelse. Efter forholdene udføres den snart som
gruppe- eller blædningshugst, snart som frøtræstillings-
eller teigesnauhugst.
Afvisning af en retssag finder sted, naar domstolen
ikke afgjør sagens realitet, men viser den fra sig, f. eks.
fordi den ikke ligger indenfor domstolens saglige eller
stedlige virkekreds, eller formalia forøvrigt ikke er i
orden. Som regel tilkjendes den indstevnte
sagsomkostninger, der her kaldes kost og tæring.
Afvænning, overgangen i det spæde barns ernæring
fra die el. flaske til anden kost. A. fra brystet skal om
muligt foregaa langsomt, med stor forsigtighed og under
normale forhold ikke før i 9—10de maaned; a. fra flaske
sker paa samme tidspunkt, men foregaar helst hurtig.
Afzelius, Adam (1750—1837), svensk botaniker,
blev 1777 docent i orientalsk litteratur, 1785 lærer i
botanik ved universitetet i Upsala, reiste 1792 som
naturforsker til den eng. koloni Sierra Leone i Afrika, hvor
hans samlinger blev ødelagt af franskmændene. Levede
efter tilbagekomsten atter som universitetslærer i Upsala.
Han udgav flere arbeider over Guineas flora og har ogsaa
(1823) udgivet Linnés selvbiografi.
Afzelius, Arvid August (1785—1871), sv. prest,
digter og videnskabsmand, medlem af «Götiska forbundet».
A. oversatte den ældre Edda og udgav sammen med
dansken Rask begge Eddaer. Samtidig syslede han med
folkeviserne og udgav (sammen med E. G. Geijer) «Svenska
folkvisor frän forntiden», et fortjenstfuldt skjønt ikke
altid helt paalideligt verk. Paa grænsen mellem historie
og digtning staar hans «Svenska folkets sagohäfder» til
Karl XII’s død (11 bind). Af hans digte maa nævnes
«Neckens polska», skrevet til en folkemelodi.
Ag., forkortelse,
1. i bot. for Agardh;
2. i zool. for Agassiz;
3. i kem. for argentum, sølv.
Aga, norsk bondeæt, knyttet til slegtens gamle
fædrenegaard A. i Ullensvang, Hardanger, og af hvis medlemmer
flere i løbet af det 19 aarh. paa en fremtrædende maade
har deltaget i det offentlige liv, navnlig som
stortingsmænd for sit amt. Blandt disse er at merke:
Johannes Pedersen A. (1767—1838), der sad paa tinget
1818 og 1824, sønnen Lars Johannesen A. (1800—89),
der var stortingsmand 1842 og 1845 og tilhørte
O. G. Uelands vestlandske bondeopposition, men særlig
Johannes Johannesen A. (1814—98), der var
medlem af stortinget 1857—73, hvor han sluttede sig til
Johan Sverdrups parti, og hvor hans indflydelse navnlig
fik udtryk ved, at han stedse indvalgtes i stortingets
vigtigste komitéer. Han var en høit anseet gaardbruger.
Resultatet af udstrakte genealogiske studier nedlagde
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
