Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afstemning - Afstrøg - Afstøbning - Afsvovling - Afsætning - Afsættelse, se Afsked - Aftakle - Aftale - Aftenbakke - Aftenbladet - Aftenposten - Aftenrøde - Aftensang - Aftenskoler - Aftenstjernen - Aftens varsel - Aftensværmere - Ordbøgerne: A - afgjørelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i den rette orden. Dette er en af en
forsamlingsleders vigtigste opgaver.
Afstrøg, en skumdannelse under afdrivningsprocessen,
navnlig i begyndelsen. Afstrøget indeholder svovlbly og
metaloksyder, men sammensætningen forandres under
processens gang. Paa et vist tidspunkt indeholdes der
særlig antimon, som opsamles og benyttes til tilvirkning
af «haardt bly».
Afstøbning, en gjengivelse af plastiske arbeider ved
hjælp af et stof, der ved anvendelsen er flydende og
derefter størkner ved afkjøling eller paa grund af
kemiske reaktioner. Afstøbningens øiemed er enten en
mangfoldiggjørelse af originalen eller tilveiebringelse af
en enkelt kopi i et varigere materiale end originalens.
Billedhuggerarbeide modelleres i regelen først i 1er,
derefter dannes en gipsform udenom leret. Formen aftages
i stykker og samles atter, saa at der i den kan tages en
gipsafstøbning, der atter tjener som model for verkets
udførelse i marmor. Bronceafstøbninger ønskes i
regelen hule, og formen bestaar af en ydre skal og en indre
kjerne, begge af 1er, som brændes inden formens
benyttelse. Kjernen holdes paa plads i formens indre ved
et system af jernstænger, armaturen.
Afsvovling af jern foretages delvis ved røstning og
fortsættes ved jernets omdannelse til staal under
ferskningen. Afsvovling af kautschuk er d. s. s. devulkanisering.
Afsætning, tvungen sikkerhedsstillelse til bedste for
en fordringshaver for at sikre ham dækning, ifald han
faar endelig dom i sin favør. A. har væsentlig betydning
ved appel af domme, kjendelser eller forlig, der lyder
paa betaling af penge. Forrykkelse af afsat gods straffes
efter S. L. § 343.
Afsættelse, se Afsked.
Aftakle, borttagning af et skibs seil og løbende
takkelage. Ved aftakling i videre forstand borttages ogsaa
rær, stænger, vanter og stag.
Aftale. Efter norsk ret er som regel den blotte
mundtlige aftale nok til at begrunde rettigheder og forpligtelser.
Kun undtagelsesvis er der foreskrevet bestemte former
for retshandler (f. eks. ved testamenter). I visse tilfælde
er iagttagelsen af bestemte former nødvendig for at
skaffe aftalen retsbeskyttelse overfor tredjemand (f. eks.
tinglysning) eller for at bevirke anvendelsen af visse
bestemte regler (f. eks. veksler, checks). I andre
tilfælde medfører undladelse af visse former, at aftalen faar
et af loven bestemt indhold (f. eks. i husmandsforhold).
En aftale er ikke gyldig, naar den strider mod lov eller
ærbarhed, f. eks. aftaler om at forøve strafbare eller
usedelige handlinger eller aftaler, som indeholder
disposition over uafhædelige retsgoder (liv, legeme, helbred,
frihed eller ære). Herunder gaar ogsaa aftaler, hvorved en
person helt fraskriver sig adgangen til at raade over sine
egne anliggender eller faktisk afskjærer sig adgangen til alt
erhverv eller indgaar personlige tjenesteaftaler paa livstid.
Aftenbakke, ældre betegnelse for flaggermus, ligeledes
for natravn.
Aftenbladet, norsk politisk dagblad, som udkom i
Kra. fra nytaar 1855 som fortsættelse af det i 1849
grundlagte politiske vittighedsblad «Krydseren», hvis
redaktør, Ditmar Mejdell, det arvede. Som medarbeidere
virkede efterhaanden bl. a. Ole Richter, Bjørnstjerne
Bjørnson under statholderstriden 1859—60, Fr. Bætzmann
(1867—71) og J. B. Halvorsen (1868—79). Mejdell
efterfulgtes 1879 af Jørgen Fr. Sandberg, ved hvis død
5 juli 1881 bladet besluttedes nedlagt ved aarets udgang.
Det tilhørte det liberale intelligensparti. Dets
litteratur-og kunstkritiske artikler nød megen anseelse.
Aftenposten, norsk politisk dagblad, hvis første
nummer udkom 14 mai 1860. Det blev grundlagt af
bogtrykker Chr. Schibsted; dets første, unavngivne
redaktør var daværende student Elling Kristoffersen.
Oprindelig var «Aftenposten» kun en nyheds- og avertissementsavis,
først fra 1880-aarenes begyndelse blev det efterhaanden
et politisk organ med konservativt præg. Som
partiblad arbeidede det sig frem til en stedse mere
fremskudt og indflydelsesrig stilling og er blevet den
norske presses økonomisk bedst funderede foretagende.
Siden 18 decbr. 1885 har det udgaaet 2 gange daglig
undtagen søndag og mandag. Bladets administration
har fra slutningen af 1870-aarene været ledet af
grundlæggerens søn, redaktør Amandus Schibsted.
Aftenrøde kaldes den røde farvetone, som solskiven,
himmelen og skyerne langs horisonten undertiden
antager ved (og efter) solnedgang. Solstraalerne har, naar
solen staar lavt, en lang vei at gaa gjennem atmosfæren.
De blaa straaler kastes tilbage, og de røde og gule
straaler faar overhaand i det lys, som kommer til
iagttagerens øie. Skyerne belyses af dette røde lys.
Aftensang, eftermiddagsgudstjenesten i den katolske
kirke. I vor kirke bevaredes a. for kjøbstædernes
vedkommende i nogen tid efter reformationen. Nu er a. i
Norge og Danmark betegnelse for gudstjenesten
søndag eftermiddag.
Aftenskoler. Med det formaal at meddele de for
haandverk og smaa-industri nødvendigste kundskaber og
færdigheder er i en række byer oprettet tekniske a.
(1906: 23, hvoraf 2 i Kristiania). Skolerne er som regel
3-aarige med 2 timers undervisning 5 dage i ugen i 6 à
8 maaneder aarlig. Til optagelse kræves bl. a. 14 aars
alder og folkeskoledannelse. Skolepengene er som oftest
fra 2 til 8 kr. aarlig. Udgifterne bæres af kommunerne
med statsbidrag.
Aftenstjernen (Hesperus) kaldes planeten Venus, naar
den under sit løb om solen kommer øst for denne og
altsaa skinner paa vesthimlen efter solnedgang.
Aftens varsel, varsel givet dagen før afholdelsen af
den forretning, varslet gjælder.
Aftensværmere (sphingidæ), en familie af
sommerfugle, hvis følehorn er spoledannede, vingerne oftest
smale og kroppen svær. Flere af dem er store former som
f. eks. ligustersværmeren (s. d.) og dødningehovedet (s. d.).
 |
| Aftensværmer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
