- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
181-182

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alarmapparat - Alarmkvarter - Alarmpibe - Alas, Leopoldo - Alasjer - Alaska - Alassio - Alastor - A la suite - Ala-tau - Alatri - Alatsata - Alatyr - Alauda, se Lærke - Alauniske høider, se Valdai - Alaux, Jean - Alaux, Jules Emile - Alava - Alavo - Alayrac, Nicolas d' - Alba, Ferdinand Alvarez - Ordbøgerne: A - agréable ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilstedeværende fare. Ved dampkjedler er eksplosionsfaren
særlig stor, naar vandstanden synker under det
normale. Foruden de almindelige vandstandsvisere
benytter man da undertiden et alarmapparat bestaaende i
hovedsagen af et rør, som munder ud under vandspeilet,
og en i røret siddende prop af letsmelteligt metal.
Naar vandspeilet synker for sterkt, faar dampen adgang
til proppen, hvorved denne smelter og giver dampen
adgang til en høiere op paa røret anbragt signalfløite,
som da vedbliver at lyde, indtil mangelen er rettet.
Inden apparatet kan benyttes igjen, maa en ny prop
indsættes. Andre alarmapparater til betryggelse mod
ildebrand, indbrud o. s. v. virker ved elektriske
klokkesignaler, der bringes til at lyde, f. eks. ved, at et
lodningssted paa ledningen smelter, at selve ledningen
brydes, eller at en kontakt sluttes.

Alarmkvarter, tæt sammentrængt kvarter, hvor
tropperne altid er færdige til udrykning.

Alarmpibe el. -klokke, selvvirkende kalderedskab
paa maskiner eller dampkjedler.

Alas, Leopoldo (1852—1901), sp. kritiker og
forfatter, har foruden skarpe kritiker bl. a. skrevet den
fremragende psykologiske novelle «La regenta».

Alasjer (det gamle Filadelfia), by i Lilleasien (tyrk.),
vilajet Aïdin, 120 km. ø. f. Smyrna. 22 000 indb.

Alaska (udtales undertiden Aljaska), Nordamerika,
distrikt tilhørende de Forenede stater, indbefatter
verdensdelens nordligste hjørne, derunder ogsaa de
nærmestliggende øer, saavel Alëuterne som øerne Nunivak,
Pribylof, St. Lorenz og St. Matthæus i Beringshavet samt
kystøerne ved Stillehavet; skilles ved Beringsstrædet fra
Amerika, skyder mod sydvest ud halvøen Alaska,
som fortsætter sig i Alëuterne. 1 552 500 km.2, 64 000
indb. (1900), 0.04 pr. km.2 Et bjergfuldt landskab,
især den sydlige del. Fjeldlandet (de kanadisk-alaskiske
Kordiljerer) er smalere her end længere sydover i
Nordamerika, men bærer meget høie toppe, af hvilke Mount
Mac Kinley er den høieste (6240 m.), Nordamerikas
høieste fjeld i det hele taget. Mount Logan er 5 943 m.
og Mount St. Elias 5 517 m. I St. Elias-alperne ligger
store jøkler, Malaspina-gletscherne og lige ved havet den
mere kjendte Muir-gletscher. Hovedelven er Yukon.
Kystklimaet er jevnt, udmerker sig ved det største
regnfald i Nordamerika; i indlandet er der store
modsætninger i temperatur mellem sommer og vinter. —
A., hvis sydligste del ligger paa høide med Newcastle i
England, indeslutter egne, hvor der kan drives landbrug.
I de sidste aar er der indført rener. God skog findes.
Men hovedudbyttet faaes af sæl- og laksefiske samt
bergdrift. Sælfangst især paa Pribyloføerne, men ogsaa paa
det aabne hav. Den hensynsløse jagt har i den sidste
tid fremkaldt indskriden fra lovgivningens side. A.s elve
og distrikterne ved dets vestkyst er ualmindelig rige
paa laks. Laksefisket indbringer 8 mill, dollars aarlig,
der nedlægges (hermetisk) aarlig over 100 mill. eng.
pund laks, hvilket er meget mere end i staten Washington,
Unionens første stat i denne produktion. Guld har
længe været fundet i fjeldene omkring Juneau, en by
paa den sydligste kyststrimmel, som skylder denne
bergdrift sin opkomst. Men de nyere fund ved Yukon
(Circle, mineby nær polarcirkelen og Kanadas grænse).
af hvilke de rigeste dog ligger i Kanada (Klondike), og
ved Nome (s. f. Beringsstrædet, fund 1898—99) har øget
udvindingen betydelig (1904: 9 mill. doll.). Der finder
en betydelig omsætning sted mellem A. og de Forenede
stater (byerne ved Puget Sound), mindre mellem A. og
Kanada. Dog udføres guldet fra Kanada over A.
Jernbanen fra Skagway (n. f. Sitka) naar allerede 150 km.
op i Kanada, til White Horse Rapids. — Befolkningen
er i den senere tid, særlig efter 1900, tiltaget betydelig
som en følge af guldfundene. Omtrent den ene
halvpart (30 000) er hvide, den anden indianere (med
eskimoer, aleuter); der findes ogsaa endel negere, kinesere
og japanere. 9 byer, af hvilke Nome er den største,
og som alle har telegrafforbindelse (Nome traadløs) med
udenverdenen. De Forenede stater kjøbte 1867 A. fra
Rusland for 7 mill. doll. A. er egentlig ikke et
territorium, men kun et distrikt. Guvernøren residerer i
Sitka. Grænsen mod Kanada er nylig (1903) reguleret
ved en britisk-amerikansk overenskomst.

Alassio, havneby i Italien, prov. Genua, ved
Genua—Nizza-banen, 50 km. v. f. Savona. 5 000 indb. Betydelig
fisk- og frugthandel.

Alastor (græ.), hevnens aand, forfølger den brødefulde.

A la suite [a-la-syit] (fr). En officer staar à l. s., naar
han for en tid er traadt i anden tjeneste med ret til
at træde ind i sin tidligere grad.

Ala-tau (forvansket af Ala-dag: det brogede bjerg,
nemlig sneflekkede), Centralasien, de nordligste
fjeldrækker af Tiensjan-bjergene, mellem Issyk-kul og Ala-kul,
paa begge sider af Ili (Balkasjsjøens hovedelv).

Alatri, by i Italien, prov. Rom, 70 km. ø.s.ø f. Rom.
6 000 indb. Klædefabriker.

Alatsata (Latzata), Lilleasien (tyrk.), havn paa
halvøen indenfor Chios.

Alatyr, by i Rusland, guv. Simbirsk, ved udløbet af
elven A. i Sura, bielv til Volga. 11 000 indb.

Alauda, se Lærke.

Alauniske høider, se Valdai.

Alaux [aló], Jean (1786—1864), fr. maler. Han
udførte til Ludvig Philips og samtidens største tilfredshed
en række historiske billeder, som tildels smykker
offentlige bygninger i Paris.

Alaux [aló], Jules Emile (1828—), fr. filosof,
forfatter, har bl. a. skrevet «Histoire de la philosophie»,
«Instruction morale et civique», «La religion
progressive», «Théorie de l’âme humaine», hvor han hævder
religionens opgave som den sedelige kraft i menneskelivet.

Alava, Spanien, den sydligste af de 3 baskiske
provinser; 3 045 km.2 med 96 000 indb. Hovedstad Vitoria.

Alavo, Finland, sogn i Vasa län, i Österbotten, ved
jernbanen 115 km. ø.s.ø. f. Vasa. Her stansedes
17 august 1808 russernes fremmarsch mod Saarijärvi.

Alayrac [alærák], Nicolas d’ (1753—1809), har til
ca. 60 vaudeviller og syngespil skrevet en musik, som
udmerker sig ved sin elskværdige og yndefulde
melodirigdom. Nogle af hans kupletter synges fremdeles, og
enkelte af hans syngestykker er ogsaa kjendt i Norge,
f. eks. «De to smaa savoyarder».

Alba, Ferdinand Alvarez af Toledo, hertug af
(1508—82), sp. feltherre, nedstammede fra en
kastiliansk adelsslegt og var en fanatisk katolik.

[1]


[1]
agréable ⓕ, agreeable ⓔ behagelig; ⓔ ogs. (overens)stemmende.

agree ⓔ indrømme; stemme (overens); være (blive) enig; bekomme vel.

agreement ⓔ overensstemmelse, enighed; aftale; forlig, kontrakt.

agréer ⓕ optage vel, bifalde; behage.

agréeur ⓕ m, takkelmester.

agrégat ⓕ m, uorganisk sammenhobet masse.

agrégation ⓕ f, sammenhobning; optagelse; kandidateksamen.

agrégé ⓕ m, ekstraordinær docent.

agréger ⓕ sammenhobe; optage,

agrément ⓕ m, behagelighed; tække, ynde; fortrin; fornøielse; forsiring; trille; samtykke, bifald.

agrès ⓕ m pl, takkelage,

agresseur ⓕ m, angriber,

agressif ⓕ angribende, udæskende.

agression ⓕ f, angreb.

agreste ⓕ, agrestic ⓔ landlig; bondeagtig, raa, vild.

agricole ⓕ agerdyrkende ; landbrugs-.

agriculteur ⓕ m, agricultor ⓔ jordbruger.

agricultural ⓔ landbrugs-, jordbrugs-.

agriculture ⓔ & ⓕ f, jordbrug.

agriculturist ⓔ agronom,

agriffer ⓕ slaa kloen i; arrestere.

agrimony ⓔ agermaane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free