Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 357-358 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antilibanon - Antillerne - Antiloper - Antimakassars - Antimon - Antimonblende - Antimonblomst - Ordbøgerne: A - antériorité ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Store Hermon (2760 m.), paa hvis vestlige skraaning
Jordan udspringer 900 m. o. h. Skilles fra Libanon
ved den 120 km. lange og 14 km. brede dal el Bekaa,
oldtidens Koilé Syria. Gjennemskjæres n. f. Hermon af
den frugtbare Baradadal, hvorfra Damaskus-oaserne
vandes, og hvorigjennem veien fører fra Damaskus til
Beirut. I s. skogbevokset, i n. tør og nøgen. Beboes
af nomadiserende araber og druser. Mange klostre.

Antillerne [-tilj-], Vestindien, en række større og
mindre øer, som fra Yucatan (Mexico) til Maracaibo
(Venezuela) i n., ø. og s. danner en stor bue om det
Karibiske hav (Antiller-havet), 235 400 km.² med ca. 6
mill. indb. (25 pr. km.²) Bestaar af de 4 Store A. i n. :
Kuba, Haiti, Jamaica, Puertorico og af de ca. 100
Smaa A. (kun 7 000 km.²), som efter sin beliggenhed til
Nordøst-passaten deles i «øerne over vinden» i ø. og
«øerne under vinden» i s. langs Syd-Amerikas n.kyst.
Benævnelsen er imidlertid vaklende, idet englændernes
officielle navn paa de britiske øer fra Puertorico til
Martinique er «Leeward Islands» og paa dem fra
Martinique til Trinidad «Windward Islands». De 8 smaa
øer nærmest Puertorico kaldes ogsaa Virgin- (Jomfru-)
øerne. A. er rester af en ved vulkanske kræfter
sønderlemmet fjeldrække, som engang forbandt Centralamerika
og Sydamerika i ø. De er alle bjergfulde (høieste
punkt La Tina paa Haiti, 3150 m.), de Smaa A. tillige
vulkanske, og disse hjemsøges ofte af jordskjælv og
vulkan-udbrud. A. har et tropisk havklima og er meget
frugtbare, med stor produktion af sukker, tobak, kaffe.
Den oprindelige indianer-befolkning (aruaker, kariber) er
udryddet; A.s nuværende beboere er europæere, negere
og blandinger i alle afskygninger. Før sp. kolonier er
A. nu delt mellem England, Frankrige, Holland, Danmark;
Kuba og Haiti er selvstændige. Fra 1424 viser karterne
mellem Øst-Asien og Vest-Europa en mystisk ø Antiglia
el. Antillia, hvis navn overførtes paa disse øer.

Antiloper (antilopinæ), fælles betegnelse for en til de
hulhornede drøvtyggere hørende meget talrig og formrig
gruppe, som vanskelig kan karakteriseres strengt
zoologisk.

Hartebeest (bubalis caama).

Kalabuk (kobus leucotis).

A. er for det meste hjortelignende, hyppig dog
ogsaa okse- eller hestelignende. Navne som okse-a.,
elg-a., a.-gjed o. s. v. antyder formrigdommen. Ogsaa
størrelsen er meget vekslende, fra en hests til en hares.
Oftest bærer begge kjøn horn, som snart er glatte,
som hos hegoleh-a. (se fig.), snart riflede; snart er de
oprette (hegoleh-a.), snart sirlig buede (f. eks. hos
kalabuk, se fig.) eller (som hos hartebeest-a.) brat
tilbagekrummede. Hos en enkelt asiatisk a. (tetraceras) har
hannen to par horn, medens hunnen er kollet. Pelsen
har ofte paafaldende farvetegninger, som dog sedvanlig
er i overensstemmelse med opholdsstedets natur.
Træfattige steppeegne er a.s egentlige hjem; nogle er dog
ogsaa høifjeldsdyr. De er bekjendte for sin paa én gang
hurtige, udholdende og som regel yndefulde bevægelse.
Flugt er deres sikreste vern mod rovdyrenes
efterstræbelser. Desuden er de meget sky. De er i høi
grad selskabelige og lever i flokke fra et halvt snes
stykker indtil mange tusen.

Hegoleh (cephalolophus madoqua).

Afrika huser flest a. ; derefter følger Asien. I Europa
forekommer kun saigaen og gemsen; i Nordamerika
ligeledes kun et par former, og i Sydamerika er a.
nu uddød. Af særlig merkelige eller bekjendte a.,
hvorom der henvises til specielle artikler, skal
foruden de nævnte anføres : gazelle, springbuk,
klippespringeren, kudu, vandbuk, sabelantilope og den
eiendommelige gnu.

Antimakassars (mod makassarolje, s. d.), et stykke
tøi, som er hængt paa en stol- el. sofaryg for at beskytte
den mod fedt fra haaret.

Antimon (kem. tegn Sb) er et metal, der kun sjelden
findes i fri tilstand i naturen; hyppigst forekommer det
som en forbindelse af antimon og svovl, spydglans
eller antimonglans (Sb₂S₃). Heraf fremstilles a. enten
ved ophedning med jern, hvorved der dannes svovljern
og antimon (Sb₂S₃ + 3Fe = 2Sb + 3FeS), eller ved først
at roste malmen, hvorved svovlet brænder bort som
svovlsyrling, medens antimonet bliver til antimonoksyd,
og derpaa reducere dette til antimon ved ophedning
med kul (2Sb₂S₃ + 9O₂ = 2Sb₂O₃ + 6SO₂;
Sb₂S₃ + 3C = 2Sb + 3CO). Det raa antimon indeholder indtil 7 pct.
forurensninger, især bestaaende af jern, kobber, arsen,
sjeldnere bly; herfor renses det ved smeltning med en
blanding af lidt svovlantimon, glaubersalt, kul og soda,
hvorved forurensningerne forener sig med svovl og gaar
over i slaggen. — Det rene antimon er sølvhvidt og
metalglinsende, krystallinsk og meget sprødt; Sp.v. er 6.7 og
smp. 630° Ved sterk ophedning (hvidglødhede) fordamper
det; foregaar ophedningen i luften, brænder det til
antimonoksyd. Af saltsyre angribes det ikke, af salpetersyre
omdannes det til antimonoksyd eller antimonsyre uden
at opløses; af kongevand opløses det let.

Antimonblende (pyrostibnit), en sjelden forekommende
antimonerts, der bestaar af en blanding af antimonoksyd
og antimonsulfid. Findes i fine gjennemskinnelige
krystalnaale sammen med antimonglans, f. eks. ved Bräunsdorf
og Příbram.

Antimonblomst (valentinit), et mineral, der bestaar
af antimonoksyd, og som enkelte steder forekommer i
tynde, hvide eller graa, glinsende tavler sammen med
andre antimonertser.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>